Der findes nogle mennesker, hvor man bare må bøje sig i den støvsky, de efterlader, når startskuddet lyder. Gitte Karlshøj er en af dem. Vi har taget en snak om forskellige discipliner inden for løb, træning og karriere med kvinden, for hvem løb er som ilt – det er ikke til at leve uden.
Bladrer man i Gitte Karlshøjs løbedagbog, er den dateret tilbage til 1983, hvor hun forelskede sig i den sportsgren, der er blevet hendes levebrød. Vi har fået dagbogen i hænderne, men den giver ikke svar på, hvordan det er lykkedes hende at nå så mange mål, så vi kontaktede hende på hendes nuværende arbejdsplads Team Danmark.
Gitte Karlshøj fik øjnene op for at løbe, da hun var på et ophold i USA, hvor hun læste Business Finance.
”Jeg var i Sacramento i Californien og syntes, at jeg ville holde formen ved lige, så jeg begyndte at løbe med en løbeklub. Det var også meget for at møde nogle andre mennesker,” fortæller hun.
Det var lidt af en tilfældighed og egentlig blot for at udfordre sig selv, at en halvmarathon også kom på programmet i den forbindelse. Men hun blev bidt af det, og da hun atter satte fødderne på dansk jord, forsøgte den ene af hendes to brødre ihærdigt at lokke hende med i Køge Atletikforening, hvor han var formand. Engagementet i forhold til sport lå derfor lige til højrebenet for Gitte Karlshøj. Gitte har altid fået opbakning fra familien og senere hendes mand Jens Wørzner, der også er tidligere dansk mester i marathonløb. De bor lige uden for Århus og har adgang til en smuk natur, så når ikke hun har fået nok af løb ved at tage turen til og fra arbejde, tager hun gerne en omvej gennem Marselisskoven. Her er der udsigt over Århus Bugten, hvor den friske luft, havets brus og taktfaste bølgeslag er helse for sjælen.
”En ideel løbedag er en dag med klar blå himmel, det kunne være en efterårsdag. Det kunne også være en frostvejrsdag, hvor det er flot vejr, og der er et tørt underlag at løbe på, og hvor jeg kan mærke, at jeg har overskud under løbeturen. Når jeg indfrier de forventninger, jeg satte for mig selv, inden jeg gik ud af døren. Sådan en dag er bare perfekt,” siger hun.
Det er det er ikke til at tage fejl af – Gitte Karlshøj elsker at løbe.
Starten på den korte distance
I Køge Atletikforening røg hun i armene på træneren Ib Knudsen, som er en mand, der forstår at motivere sine løbere til at stræbe højere.
”Jeg troede først og fremmest, at jeg skulle løbe marathon, men min daværende træner syntes bestemt, at jeg skulle skoles lidt inden. Han fik mig derfor til at løbe lidt på banen for at se, hvad jeg kunne på mellemdistancen.
”Det vigtigste er, at du er koncentreret, at du ved, hvad du vil gøre. Vil du f.eks. søge ind til kanten af banen med det samme, komme uden om feltet og ligge forrest eller lægger du dig bagest og kommer udenom senere. Det skal du vide på forhånd.”
Så han har også en del af æren for, at jeg er blevet skolet rigtigt fra start og fik løbet mellemdistancen en række år, inden jeg kom videre,” slår hun fast.
Og det er vitterligt en helt anden ting at løbe lange distancer, end det er at løbe den korte, hurtige på bane.
”Det er en helt anden form for træning og løb, og det tager tid, før kroppen vænner sig til det. Men jeg må have haft et medfødt talent, for det gik meget hurtigt den rigtige vej. I starten havde jeg blot som mål at skulle med til de danske mesterskaber. Men meget hurtigt stod jeg også med medaljer, og i ’85 var jeg pludselig en del af landsholdet. Det er ret hurtigt at komme med på landsholdet, når man kun har løbet i to år” siger hun ærligt med en vis stolthed.
Vinder af samtlige distancer
Og når man ser på den nuværende danske løbeelite, er det svært at finde eksempler på lø- bere, der når Gitte Karlshøj til sokkeholderne. Hun har som den eneste opnået at blive dansk mester inden for samtlige distancer fra 800 meter til marathon inklusiv cross og landevejsløb. Hun har vundet 37 danske mesterskaber og i 2009 satte hun fire verdensrekorder for Grand Masters (W50-) på henholdsvis 1.500 meter, 3.000 meter, 5.000 meter og 10.000 meter. I 2010 blev det desuden til en verdensrekord på mile-distancen. Da LøbeMagasinet spørger, hvilken oplevelse Gitte selv synes er mest mindeværdig, har hun svært ved at vælge. Hun tøver, men nævner så sin placering som nummer ni ved VM i Tokyo 1991 på 3.000 meter samt førstepladsen ved Hong Kong Marathon i 2004.
”Det er meget mindeværdigt, at jeg vandt Hong Kong Marathon i 2004. Jeg troede slet ikke, at jeg skulle vinde det, for der var nogle stærke løbere med. Men jeg disponerede løbet rigtigt og lavede et overraskelsesangreb ved at sætte en spurt ind ved den 29. kilometer, hvilket er fuldstændig uhørt. Men det rystede feltet så meget, at de troede på, at jeg havde meget mere i mig. Det endte med, at der kun var en kineser, som havde vundet året før, der turde gå med mig. Hun disponerede ikke resten af løbet rigtigt, men det gjorde jeg til gengæld. Så jeg slog hende på de sidste fem kilometer. Man kan sige, at jeg på ingen måde burde have vundet det løb, men det gjorde jeg så alligevel ved at løbe taktisk og klogt. Det er meget mindeværdigt at vinde et stort internationalt marathon, og der var jeg trods alt et sted oppe i fyrrene, så det var lidt sjovt at slå alle de yngre løbere. Kineseren var væsentlig yngre – først i tyverne, så det var en stor sejr for mig,” griner veteranen, der på daværende tidspunkt følte, at hun kunne gå på vandet. Sejren var også noget af en overraskelse for både hende selv og resten af feltet, da hun faktisk havde overvejet at stoppe undervejs pga. småskader.
Vind spillet
Men tro kan flytte bjerge, og som en appelsin i turbanen bliver Gitte interviewet om det iskolde, regnfulde vejr, inden startskuddet går til Hong Kong Marathon.
”Det var kun seks-ni grader, og det var kulderekord i Hong Kong. Alle de andre små piger fra Kina, Singapore, Malaysia og de afrikanske lande var ved at falde om af kulde og syntes, at det var forfærdeligt. Men da journalisterne spurgte mig, svarede jeg, ”det er perfekt vejr – det er danskervejr, jeg kan ikke få et bedre vejr”. Det havde jeg besluttet mig for at sige, mest for at genere mine medløbere, for at ryste dem lidt,” siger hun. Men da hun har hørt sig selv sige det, begyndte tanken at slå rødder.
”Det havde rystet de andre, og jeg begyndte at udnytte den situation og var meget egoistisk. Jeg lavede ikke andet i det her løb end bare at følge med feltet. Og jeg lagde mig i læ bag de andre, hvilket ikke er særlig pænt, men det gjorde kineseren altså også, så der var en russer, der lod sig bruge fuldstændig. Det måtte hun selv om, hun kunne lade være. Men hun lå og trak, så jeg gjorde det taktisk rigtige ved at lade andre lave arbejdet og lå bare bagved og slappede af, ” siger hun ubekymret og forsætter;
”Jeg havde lavet forarbejdet. Jeg kendte feltet og vidste, hvad jeg ville gøre og på en eller anden måde, havde jeg forberedt mig rigtig på det hele. Og det nytter ikke noget, at man lader sig slå ud af en ting som vejret, for det er du ikke herre over. Det må man bruge konstruktivt i stedet for,” understreger hun.
Det var ikke en dag, hvor der skulle sættes personlige rekorder. Gitte vidste, at rutens beskaffenhed og klimaet gjorde det svært, så det var med at løbe taktisk.
”På mine ældre dage, hvor jeg ikke har kunnet løbe så hurtigt, har jeg valgt at løbe løb, der krævede noget mere taktisk og smart, hvor man skal tænke sig om og løbe klogt, og så har jeg kunnet komme langt frem i løbet ved at gøre det. Det har også været en anden form for udfordring, og det var en sjov oplevelse, da det lykkedes til fulde i Hong Kong,” siger hun tilfreds.
Den lille forskel
Gitte Karlshøj har vist sit rødbedefarvede pas i mere end 53 lande og ved derfor, hvor hun ikke vil sætte sine løbesko igen.
”Pakistan. Folk er utrolig søde, rare og venlige, men samtidig følte jeg mig meget usikker derude, for det endte med, at vi ikke måtte løbe i shorts. Vi skulle løbe i halv-tights og lange tights. De var ikke vant til, at der kom løbere fra andre lande og slet ikke kvinder. Så det var forbundet med stor usikkerhed at løbe der, og særligt hvis jeg løb alene,” forklarer hun og uddyber;
”Efterfølgende fik jeg faktisk at vide, at det burde jeg slet ikke have gjort. Det samme har jeg oplevet i Peru i Lima, hvor vi havde bodyguards med, når vi løb, for det var for farligt at løbe alene rundt i gaderne som kvinde. Det var meget fremmedartet for mig, ” konstaterer hun.
”Og det tror pokker. Det er en problematik, du som kvinde i Danmark aldrig støder på,” siger hun.
Men Gitte Karlshøj har også mere positive oplevelser med hjem i kufferten, f.eks. fra Tahiti.
”Det var helt fantastisk og eksotisk, nok det mest eksotiske og harmoniske sted, jeg har oplevet. En fantastisk sød og rar befolkning. Øerne i Fransk Polynesien ligger jo så langt ude i Stillehavet, at du næsten ikke kan komme længere ud. Det virkede så uberørt, så rent og fredfyldt. Der var en fantastisk duft af vanilje, men det er jo også der vaniljen kommer fra. Men det var meget meget smukt, og som det mest naturlige gik de rundt med blomster i håret, så harmonisk hele vejen igennem. Men det var lige vel varmt at løbe marathon der. Det var bare om at drikke rigeligt og komme godt med salt på maden.” siger Gitte.
Forskellige træningsformer
Vi hiver Gitte væk fra vaniljepigens paradis og tilbage til nuet ved at stille skarpt på, hvad forskellen er på at løbe lange og korte distancer.
”Det er meget forskellig træning, der skal til, alt efter om du vil løbe langt eller kort. Der skal en mere intens træning til at løbe 800 meter. Det kræver mange intervaller og syretræning, hvor du virkelig skal ud og presse dig selv meget hårdt under de korte intervaller. Desuden har du brug for styrke- og spændstighedstræning. Når du træner til marathon, så er der meget mere fokus på at træne mange kilometer og træne lang tid alene på landevejen eller i skoven. Det er også intensiv træning, men du kommer til at løbe mange flere kilometer sammenlagt,” siger hun.
Så da hun trænede til 800 meter, løb hun mellem 80-90 kilometer om ugen, og da hun trænede til marathonløb var det 160 til 200 kilometer om ugen.
Det er tanken, der tæller
”Oppe i hovedet er det også en hel anden indstilling, du skal have. Du skal være så parat til start på en 800 meter og virkelig være koncentreret. Selvfølgelig skal du også være koncentreret på en marathondistance, men det strækker sig over flere timer, så der kan nå at ske så meget. Det kan godt være, du lægger dårligt ud og så finder rytmen halvvejs og ender med at løbe godt. Det kan sagtens ske i et marathon. Men hvis du ikke er klar på en 800 meter og ikke får en god start, så bliver det ikke til noget. Så er løbet kørt. Det er to meget forskellige måder at træne og konkurrere på,” siger kvinden, der mestrer begge dele. Det er lidt af en opgave, der kræver, at man er målrettet.
”Det vigtigste er, at du er koncentreret, at du ved, hvad du vil gøre. Vil du f.eks. søge ind til kanten af banen med det samme, komme uden om feltet og ligge forrest, eller lægger du dig bagest og kommer udenom senere. Det skal du vide på forhånd. Derfor er det en god idé at kende dine modstandere, f.eks. hvordan de løber og deres tider. Så ved du nogenlunde, hvordan du skal have din position på banen, for det er så vigtigt, at man løber den korteste vej på en 800 meter.
”Man kan sige, at jeg på ingen måde burde have vundet det løb, men det gjorde jeg alligevel ved at løbe taktisk og klogt.”
Der er ikke meget ved at komme ud og ligge i andet-tredje spor, så løber du for mange meter hele vejen rundt,” uddyber hun.
Måden, Gitte har lært sine modstandere at kende på, er ganske enkelt ved at møde dem flere gange og kende deres tider og taktikker, for netop taktikken er helt central i baneløb.
Taktik, tempo og tid
”Der er forskellige taktikker, og når vi taler om mesterskaber som EM, VM og OL, er det ofte taktikken, der er i højsædet, fordi du selvføl gelig gerne vil ende med at blive placeret så langt fremme som muligt i finalen, så du bliver medaljetager. Og derfor er man måske ligeglad med tempoet i starten. Hvis du derimod prøver at sætte en personlig rekord, så er det vigtigt at få hver enkelt omgang på den rigtige tid hele tiden,” påpeger hun.
Blot et sekund forkert på en omgang kan have fatale konsekvenser. Som løber skal du derfor have en stærk føling med dit tempo, og derfor bruger man ofte harer til at få løberne ud af startklodserne, hvis der skal sættes rekorder. Haren sætter tempoet, så løberne får disponeret deres løb ordentligt.
”De gange, jeg har løbet rigtig godt, har jeg som regel også haft en hare foran mig. Det betyder rigtig meget, at man har nogen, der er med til at pace en. Det gør det selvfølgelig også, når du skal løbe marathon og lange distancer. Der ser man også harer, men der er mange andre ting, der også spiller ind. Hvis du f.eks. kommer til at løbe lidt for langsomt i starten, kan du sagtens nå at indhente det på en marathon, men det kan du ikke på baneløb, der skal det være præcist. Især når det er løb, der er under fem kilometer,” pointerer Gitte.
De nye talenter
Og Gitte Karlshøj tilhører den kategori af danske talenter, som vi i dag spejder lidt længere efter end tidligere. Som fysioterapeut hos Team Danmark står Gitte selv med hænderne i talentdejen, og hun ser ikke mange unge, som kan presses ned i eliteformen.
”Der er langt imellem de nye løbetalenter. Vi har været nede i en bølgedal, hvor vi ikke har haft så mange talenter, her tænker jeg mest på kvinderne, men vi har Maria Sieg, der gør det godt på de længere distancer. Vi har også nogle talenter på de kortere distancer på 200 meter, 400 meter hæk og 400 meter. De er lidt unge endnu, men der er muligheder. På de længere distancer, som jeg har beskæftiget mig med, ser det lidt tyndt ud. For nylig var der Vinter Cup, og i gamle dage da jeg løb bedst, var vi en hel fl ok piger, der kunne løbe under 35 minutter på 10 kilometer, og nu ligger vindertiden over 36 minutter. Selvom det er pænt for dem, der vinder og har præsteret det den dag, så er det stadig for dårligt, at vi i Danmark ikke har en fl ok, der kan løbe 10 kilometer på under 35 minutter,” siger kvinden, der i øvrigt i 2009 blev kåret som bedste kvindelige europæiske atletikudøver over 35 år.
Og når vi taler om nye talenter, ligger spørgsmålet om, hvad hun selv ville have gjort anderledes lige på tungen.
”Jeg ville lave mere alsidig træning og styrketræning. Vi er blevet klogere siden, så man ved, at en mere allround træning af hele kroppen plus det at lave specifi k styrketræning vil give en bedre ydeevne, så der ville jeg have lagt lidt fl ere kræfter, end jeg gjorde, da jeg var baneløber. Kostmæssigt set ville jeg også have gjort nogle ting anderledes. Jeg var vegetar, og det kostede en masse skader og jernmangel. I dag er vi jo meget dygtigere til at vejlede via de diætister, der er tilknyttet Team Danmark, hvor man lynhurtigt vil fange en atlet, der har problemer, men det døjede jeg selv med i en periode, indtil der kom styr på det. Så jeg havde mange skader i starten, og det er klart, at min træning skulle have været tilrettelagt mere skånsomt de første par år. Jeg kørte for hurtigt på. Det er først senere, jeg er blevet klogere og ved mere om, hvad kroppen kan tolerere,” slutter hun.
Med denne tids viden om kost- og træningsoptimering, ser vi her på LøbeMagasinet frem til at følge de unge talenter og deres forsøg på at gøre Gitte Karlshøj kunsten efter.
Personlige rekorder
- 800 meter: 2.02.9 (1992)
- 1.500 meter: 4.08.61 (1991) dansk rekord i 1991
- 3.000 meter: 8.44.35 (1991)
- 5.000 meter: 15.22.95 (1993)
- 10.000 meter: 32.26.25 (1994)
- Halvmarathon: 1.10.50 (1996)
- Marathon: 2.31.31 (1997)
Danske rekorder
- 1.000 meter: 2:43.7 (1990)
- 1.500 meter: 4:08:61 (1991) er siden forbedret
- 2.000 meter: 5:43.7 (1991)
Verdensrekorder
- Halvmarathon: 1:11:09 (2002), W40- Masters
- 1.500m: 4:40:7 (2009), W50- Grand Masters
- Mile: 5:00:59 (2010), W50- Grand Masters
- 3.000m: 9:47:20 (2009), W50- Grand Masters
- 5.000m: 16:51:17 (2009), W50- Grand Masters
- 10.000m: 35:41:8 (2009), W50- Grand Masters
Ifølge Gitte Karlshøj er hemmeligheden bag en vinder:
- At man er dedikeret – du skal træne det, der skal til.
- At man ikke har for mange skader.
- At man får trænet jævnt i hele årets løb.
- start langsomt op Har du haft pauser i træningen pga. ferie eller sygdom, så skal du starte forsigtigt op ved at nedsætte træningsmængden. Du kan ikke løbe på samme måde, som før du tog af sted.
- overhold 10%-reglen For mange løber for langt eller for hurtigt, før kroppen er klar.
- dyrk styrketræning Lav allround styrketræning som supplement til løb.
- Få nok jern og protein Spis den rette kost, så du får nok jern og protein, særligt hvis du er vegetar.
Født i 1959, gift med Jens Wørzner, og arbejder som daglig leder og fysioterapeut ved Team Danmarks Idrætsklinik i Århus. Desuden tager hun ud og holder foredrag og underviser. Uddannet fysioterapeut og har læst Business Finance i Sacramento og Exercise Science i Seattle. Har vundet i alt 37 danmarksmesterskaber og har sat 6 verdensrekorder. Har som den eneste nogensinde været danmarksmester på alle distancer mellem 800 meter til marathon.