Langt de fleste løbere har prøvet at skuffe sig selv, og så kan det være svært at bevare motivationen efterfølgende. Eliteløberen Thijs Nijhuis kommer her med nogle gode råd til, hvordan du bedst kommer videre efter en skuffelse.

Uden motivation kommer man næppe langt i livet, hvad end man nu har sat sig for – det kan gælde arbejde, familie, kost og ernæring og i høj grad sport. Jeg har personligt måtte sande på egen krop, at der både er op- og nedture. Efter et fantastisk forår, hvor jeg blandt andet blev dansk mester på den korte crossdistance, skulle det hele kulminere den 29. marts i Københavns gader ved VM Halvmarathon.

Der er to muligheder efter et dårligt løb. Det er som at gå ned af en vej, der pludselig deler sig: Den ene vej fører hen til, at man stiller skoene lidt på hylden og bruger sin energi på noget andet og prøver at glemme løbet, hvorimod den anden vej leder hen mod, at nu skal der trænes ekstra meget for at revanchere sig.

Ambitionerne var høje, vejret var godt, opbakning var fænomenal, men formen svigtede mig. Det kan skyldes mange variabler, min egen fortolkning er en off-day, ligesom alle vil opleve i ny og næ. Det var en kæmpe nedtur, men sket er sket, selvom løbet stadig bliver afspillet inde på nethinden, så er der vitterligt ikke noget at lave om på nu, og det gælder om at komme videre.

Restitution
Fra 10 km-distancen og op har man leveret en fysisk præstation, der kræver ro efterfølgende. Der er to muligheder efter et dårligt løb. Det er som at gå ned af en vej, der pludselig deler sig: Den ene vej fører hen til, at man stiller skoene lidt på hylden og bruger sin energi på noget andet og prøver at glemme løbet, hvorimod den anden vej leder hen mod, at nu skal der trænes ekstra meget for at revanchere sig. For at få mest muligt ud af fremtidens mål, så skal man tage begge vej, vel at mærke i rigtig rækkefælge. Først er restitutionen i højsædet, og det er vigtigt, at man både fysisk og psykisk kommer ovenpå igen, for dernæst at genoptage træning roligt og langsomt bygge på mod næste mål.

Nogle tricks, der kan gøre, at træningen i starten efter et nederlag ikke bliver alt for møjsommelig, er at begynde med nogle kortere løbetur, da de er mere overskuelige. Fire dages træning af 30 min er mere overskueligt end to dages træning af 60 min. Endvidere kan man lade uret ligge derhjemme og bare løbe på følelsen. Eventuelt bare have et stopur med for at have tiden eller løbe en kendt distance uden ur. Personligt er jeg stor fan af den sidste model. Blødt underlag, som i skoven eller på grusstier er alfa omega, da det virker mindre belastende på led, og ofte er en løbetur i skoven mindre triviel.

Nye mål
Efter restitutionen handler det i høj grad om at finde sig et nyt mål eller måske endda flere. Det er vigtigt at få et nyt fokuspunkt, så man har noget ude i horisonten at sigte mod. Efter en skuffende præstation er det helt i orden at tænke lidt på, hvad der gik galt, men efter noget tid, må man indse, at man ikke kan ændre fortiden, men at nuet eller fremtiden ligger for døren, og så gælder det om at få det bedste ud af det. Personligt løb jeg en 10 km-konkurrence ugen efter VM i Halvmarathon, optimalt set burde der nok have været to uger imellem, for ofte er ens form god, og det gælder derfor om at få det udløst i stedet for at ærgre sig i flere måneder efter en skuffelse. Det kunne også have være et noget længere såvel som kortere løbere, bare for at prøve noget helt nyt eller uvant, og så ikke have nogle forventninger til løbet.

Typisk træningsuge Thijs Nijhuis – træning i grundtræningsperioden
• Mandag: 15 km morgen, 10 km aften og løbekoordination.
• Tirsdag: 10 km morgen, intervaller om aften fx 8 x 1000m.
• Onsdag: 10 km morgen, 15-18 km aften.
• Torsdag: 10 km morgen, aften meget forskelligt, afhænger af dagsformen. Ofte 10-12 km og lidt intervaller.
• Fredag: 15 km morgen, 10 km aften og nogle gange lidt corestability.
• Lørdag: Skovintervaller om formiddagen og en kort 6-10 km tur om aftenen.
• Søndag: 25-35 km langtur.
I alt: 165-180 km