[Sponsoreret] Jesper Faurschou er en af Danmarks bedste løbere, han har tidligere deltaget i OL og er en del af ASICS Frontrunner Danmark, hvor han løber med til det virtuelle ASICS World Ekiden. Hør, hvorfor han synes, løbet kan noget helt særligt – og få hans bedste råd i forhold til at træne det mentale under løb.

Hvis du helt kort skal beskrive dig selv som løber med tre ord, hvad vil det så være?  

Passioneret, loyal og flittig.

Du er jo en erfaren løber med bl.a. et OL i bagagen. Hvad, synes du, er spændende ved at løbe et virtuelt stafetløb som World Ekiden?

Ekiden er jo et stafetløb med en stor historisk og kulturel betydning i Japan, som er ASICS’ hjemland. Stafetløbet er som disciplin publikumsvenlig og intens med stadig større betydning og popularitet. Det ses både til crossløb og på atletikbanen, hvor den har fået plads til EM og VM i cross og endvidere et særskilt VM for stafetdisciplinerne. Det stærke ved Ekiden stafetløbet er sammenholdet, og at holdet som helhed skal være stærkt for at opnå succes. Derfor opleves det også, at der er en stor opbakning til hinandens løb. Man støtter og opmuntrer hinanden til at yde det allerbedste. Dette oplevede jeg ligeledes i forbindelse med sidste års World Ekiden virtuelle stafetløb, hvor det gav mulighed for, at jeg sammen med mine holdkammerater kunne forsøge at udfordre og hjælpe hinanden til træning. Resultatet var, at det gav rigtig gode resultater hos alle deltagere, og det var herligt at opleve, hvordan vi støttede hinanden.

ASICS World Ekiden kan være en kæk opfordring til de mange løbere på tværs af landet, at man kan prøve at stille hold og forsøge at dyste mod hinanden.

Hvad synes du, er de største fordele ved at løbe i forhold til ens mentale tilstand?

Først og fremmest passer ASICS’ akronym med ideen om, at der er sammenhæng mellem ’en sund sjæl og et sundt legeme’. At bevæge sig er sundt for kroppen, og når kroppen får det bedre, så føler vi også en langt større tilfredsstillelse. ASICS udspringer af den latinske frase ’Anima Sana in Corpore Sano’.

Løb er godt for den mentale sindstilstand pga. udskillelsen af kroppens naturlige lykkepiller, kaldet endorfiner og dopamin. Samtidig giver det stor velvære at bevæge sig og mærke, at kroppen har godt af, hvad den bliver udsat for. I den anledning vil jeg samtidig anbefale, at man prøver værktøjet MindUplifter for at måle, hvad løb gør for dig. Du starter med at tage et billede af dig selv inden et løb eller træning og besvarer få spørgsmål. Det samme gør du efter din løbetur, hvorefter du kan se, hvor meget (og ikke om) du har forbedret din sindstilstand.

Hvordan arbejder du selv med det mentale i forhold til dit løb? Har du nogle gode råd, du gerne vil dele med andre løbere?

Jeg ynder at bruge visualisering i forhold til løb, hvilket vil sige, at jeg mentalt har forestillet mig forskellige scenarier af tiden op til et løb og eventuelle scenarier for, hvordan løbet kan udvikle sig. Fordelen ved dette er, at jeg er mere afstresset, da jeg har gennemtænkt, hvordan jeg kan håndtere forventede og uventede situationer. Min erfaring giver også en fordel, da jeg har oplevet et og andet, og derved kan hvile mere i mig selv og ikke foretage hasarderede beslutninger undervejs i et løb.

Hvordan ser dit hold ud til World Ekiden stafetløbet? Hvem har du valgt at invitere med og hvorfor? Ved I allerede nu, hvilke distancer de forskellige skal løbe?

Holdet er ikke helt faldet på plads endnu, men planen er, at jeg stiller hold med nuværende og tidligere holdkammerater fra Herning Løbeklub. Det gjorde vi ligeledes sidste år, hvilket var en stor oplevelse. Umiddelbart var der ikke nogen tvivl om, hvilke distancer vi hver især skulle løbe, da vi fokuserede på, hvad vi hver især var gode til. Enkelte var fysisk og mentalt mest klar på at løbe kort, hvilket i høj grad også motiverede dem. Andre – herunder undertegnede – søgte den lange 10 km, da jeg umiddelbart trives bedst på lidt længere løb. Holdet kommer også til at bestå af unge talenter fra Silkeborg, hvor jeg er bor.

Hvad mener du, at man som løber i Danmark kan få ud af at deltage i World Ekiden?

Deltagelsen i World Ekiden er et frisk input i ens træning, og det kan være stærkt motiverende i træningen op til at løbe stafetløbet med sine holdkammerater og imod mange andre hold på tværs af landegrænser. På den måde kan man spare med hinanden og konkurrere mod andre. Det kan samtidig være en kæk opfordring til de mange løbere på tværs af landet, at man kan prøve at stille hold og forsøge at dyste mod hinanden.

Om Jesper Faurschou

Jesper Faurschou er en tidligere olympisk deltager i London på marathondistancen, og han har samtidig optrådt for det danske landshold i mange henseender til både VM, EM og NM på både ungdoms- og seniorplan og i cross, på atletikbanen og på landevejen. De mange danske mesterskabsmedaljer er svære at finde plads til. Jesper Faurschou bliver dog stadig ved. Hvad holder ham motiveret? For ham er motivation lig at bryde grænser og prøve noget nyt af. Fremtiden byder på mulige danske rekordforsøg, eventuelle VM- og EM-deltagelser på ultra- og traildistancer og i mastersregi. Det er altid processen og træningen bag et resultat, der er spændende at følge og ikke nødvendigvis resultatet i sig selv.

 

Sådan tilmelder du dig ASICS World Ekiden 2021!

1. REGISTRERING ER GRATIS

Find et hold med op til seks løbere og vælg en holdkaptajn inden den gratis registrering. Dette kan enten gøres gennem ASICS’ Runkeeper app eller OneASICS-medlemsprogrammet.

2. TRÆN OG LOG

Samarbejde er nøglen i Ekiden-stafetten. ASICS’ app Runkeeper hjælper holdkammerater med samarbejdet gennem forskellige challenges og træningsplaner.

3. DELTAG I LØBET

Log din del af stafetten i ASICS’ app Runkeeper mellem den 10. og 22. november 2021. Arbejd hårdt og løb hurtigt ved skiftet fra den ene holdkammerat til den anden, mens du passerer den virtuelle tasuki.

4. FEJR OG DEL

Del dit holds resultat med dine venner og familie på sociale medier under hashtagget #ASICSWorldEkiden

Læs mere om ASICS World Ekiden 2021

 

Om ASICS FrontRunners

Et hold af forskelligheder med en fælles tro på, at bevægelse er nøglen til at forbedre den mentale tilstand”. Sådan beskriver de danske medlemmer af ASICS FrontRunner-teamet sig selv. Et team, der i Danmark består af godt 20 løbere, men som på verdensplan strækker sig over 30 lande med mere end 600 løbere, som alle deler samme passion for løb. ASICS FrontRunners er en bevægelse, som er lavet med et mål om at hjælpe alle, der elsker at bevæge sig. De træner, konkurrerer, og vigtigst af alt, så motiverer de hinanden og folk omkring sig. En tilgang som bygger på, at bevægelse har en positiv indflydelse på, at vi sammen kan få verden til at bevæge sig og forbedre de mentale tilstande over hele verden.

 

Læs mere om ASICS FrontRunners Danmark