Hvornår på dagen skal du hoppe i dine løbesko for at få mest ud af træningen? To undersøgelser giver hver deres bud.

To undersøgelser – udgivet i tidsskriftet Cell Metabolism – bekræfter at cirkadian uret (døgnrytmen) har en ganske vigtig indflydelse på, hvordan kroppen reagerer på fysisk anstrengelse.

Undersøgelserne er foretaget ved henholdsvis Weizmann Institute of Science og Center for Epigenitik og Metabolisme ved University of California. Ud fra det faktum, at næsten alle aspekter af levende væsners fysiologi og stofskifte er dikteret af døgnrytmen, besluttede man at undersøge, om der er en sammenhæng mellem tidspunktet på dagen og den fysiske formåen.

Bedst effekt sidst på dagen
Begge forskerhold undersøgte sammenhængen mellem tidspunktet på dagen og den fysiske præstation primært på mus. Idet mus er natlige dyr, måtte forskerholdene tage højde for en omvendt døgnrytme og derved oversætte muse-tid til menneskelig tid ved at skelne mellem den aktive fase og hvilefasen hos musene.

På Weizmann Institute of Science startede man undersøgelserne ved at sætte musene på løbebånd på forskellige tidspunkter af dagen inden for musenes aktive fase. Man undersøgte musenes træningskapacitet på forskellige træningsintensiteter og -regimer. Her fandt man, at den samlede øvelsesydelse var gennemsnitligt 50 procent bedre ved musenes aftentid (mod slutningen af deres aktive fase) sammenlignet med deres morgentimer.
Forskerne fandt, at der, som følge af motion i musenes aftentimer, var et forhøjet niveau af en metabolit kaldet ZMP, som i sidste ende bidrager til en øget træningskapacitet i den menneskelige aften.

Samtidig studerede forskerne også 12 mennesker og fandt lignende resultater. Samlet set havde forsøgspersonerne lavere iltforbrug om aftenen i forhold til om morgenen; oversat betyder det, at man så en bedre træningseffekt hos personerne sidst på dagen.

Bedst effekt om morgenen
Forskerholdet i Californien satte også en række mus på løbebånd, men her havde holdet en anden tilgangsmetode. Man så i stedet på de ændringer, der opstod i musenes muskelvæv, som forekom som reaktion på motion. Det gjorde det muligt at se på processer som glykolyse (energiproduktionen) og lipidoxidation (fedtforbrændingen).
Man fandt, at et protein kaldet hypoxi-inducerbar faktor 1-alpha (HIF-1-a) spiller en vigtig rolle og aktiveres ved motion på forskellige måder alt efter tidspunktet af dagen. HIF-a stimulerer bestemte gener baseret på oxygenniveauet i kroppens væv.

På baggrund af denne undersøgelse synes motion at have den mest gavnlige effekt på metabolismen i begyndelsen af den aktive fase (svarende til sen morgen som mennesker) i forhold til hvilefasen (aften).

Begge forskerhold slår fast, at selvom de cirkadiske ure er bevaret gennem evolutionen, er det ikke så nemt at oversætte resultaterne til mennesker. En årsag er, at mennesker har mere variation i deres døgnrytme end mus, der lever i et laboratorium.