Maj-Britt Elisabeth Svejsø Lillelund er en del af danske ASICS FrontRunners. Vi har stillet hende 6 spørgsmål så du kan blive klogere på hende som løber, og hvorfor løberlivet er fedt.
Hvem er løberen Maj-Britt Elisabeth Svejsø Lillelund?
Jeg er uddannet sygeplejerske, mor til Annabelle på 6 år og Hannibal på 3 år. Jeg er gift med min søde mand, Niels Peter. Sammen bor vi i Hørsholm i naturskønne omgivelser. Vi lever et meget aktivt liv hvor vi cykler dagligt, spiller bold og hele familien tager ofte med i ladcyklen på mine lange løbeture. Jeg har altid levet et aktivt liv og har nærmest gået til alle sportgrene. Jeg kommer fra en badminton familie og fandt mig også en badminton mand J
Hvad betyder det at løbe for dig?
Jeg begyndte at løbe i 2011, da jeg ville smide et par kilo. Desværre fik jeg skinnebensbetændelse og startede med at træne i fitnesscenter i stedet for. Jeg fokuserede på styrketræning og dyrkede næsten ikke kardio. I samme periode flyttede jeg til USA som au pair, og der fik jeg øjnene op for klatreverden. Jeg blev fuldstændig bidt af at klatre og det blev min primære sport i 5-6 år sammen med styrketræning.
Så ramte pandemien og jeg måtte finde en anden måde at træne på. I Skodsborg ligger der en udendørs OCR – forhindringsbane på 800 m. Perfekt for en der elsker at klatre/ styrketræne og også gerne vil i gang med at løbe. Der tog jeg ud ugentligt og fik pludselig løbelyst tilbage. Jeg begyndte at løbe små ture derhjemme, som blev til lange ture og en måned efter løb jeg mit første uofficielle halv marathon i sommeren 2020.
Mange løbere har løbeturen som deres personlige frirum, men du løber gerne med dine børn. Har du altid løbet med børnene, og hvorledes vægter du at løbe selv kontra at være på løbetur med dem?
Jeg fandt et frirum, som jeg ikke vidste jeg havde brug for. Et øjebliks fred fra lockdown, tætpakket familie i lille hus og leverpostejsmadder. Alt sammen noget jeg elsker, men også har brug for en lille pause fra engang imellem. Jeg løber 5-6 ture om ugen og har min familie med på én af de ture. Det er især noget vi prioriterer i weekenden, for at jeg ikke skal være for meget væk, og fordi det er noget vi alle sammen nyder og hygger os med. Tit slår vi turen sammen med, at vi lige skal hente en pakke, at vi stopper ved havet og kaster sten i vandet, eller smutter forbi bageren og løber kage med hjem til eftermiddag. Børnene sidder og hepper på mig i ladcyklen og hører børnemusik på det lille mobile anlæg. Det er så hyggeligt at være sammen på den måde og jeg får vedligeholdt min træning. Win win.
Du har løbet Kronborg Backyard Ultra. Hvad er historien bag din deltagelse? Og hvordan var oplevelsen?
I april 2022 løb jeg mit første ultra løb; Kronborg Backyard Ultra. Jeg havde en vision om at gennemføre et ultraløb og mit minimumskrav var 50 km, så jeg skrev ud på min Instagram om der var nogen der kunne anbefale et løb. Jeg fik det anbefalet af flere og tænkte at det var alletiders udfordring. Jeg blev dog også advaret, for det er et ret udfordrende ultraløb at lægge ud med, da man skal løbe hele natten. Backyard ultra konceptet er, at man løber runder á 6,7 km, som bliver skudt i gang hver time. Hvis ikke man står klar i startområdet når skuddet lyder, er man diskvalificeret. Jeg fuldførte 10 runder og endte på 67 km. Fra kl.22-08. Jeg har intentioner om at deltage igen næste år og gennemføre minimum 15 runder, så jeg kan krydse de 100 km af fra min bucketlist. Hvem ved, måske finder jeg et 100 km løb inden. Jeg leder lige nu efter 100 km løb i hele Europa. Jeg har kigget på South Coast Ultra Challenge i efteråret 2023, som løber fra Eastbourne til Houghton Farm området på Sydenglands kyst. Min mand og børn ville tage med og vi tænker på at leje en autocamper og gøre det til et familieforetagende hvor de kører med og hepper på dele af ruten.
Der er noget helt særligt ved de meget lange distancer. Hvis man har trænet kroppen godt op inden da, så handler det nærmest udelukkende om ens mentalitet. Det er en vild udfordring, og det er så spændende at se, hvad der sker med ens mindset, når man kommer helt derud. Ingen udfordring er for stor en udfordring. Man ved det først når man prøver det
Du løber gerne alle distancer, men hvilken distance er din favorit distance og hvorfor?
De fleste af mine løbeture ligger på 10-15 km. 10 km er en god distance, fordi man når at få svedt kroppen godt igennem og det svarer til en lille times træning. For mig er optimal tidsudnyttelse altid at tilstræbe, da jeg lever et relativt travlt liv med fuldtidsarbejde, fuldtidsmor, hus der skal vedligeholdes og træning ligeså. Derfor løber jeg sjældent mindre end 10 km, da der er for meget spildtid med bad, omklædning osv. De lidt længere ture +15 km gemmer jeg som regel til weekenden eller fridage, da det er tidskrævende. Jeg elsker halv marathon distancen, fordi den er tilpas udfordrende, uden at man begynder at få fysisk ondt eller overtænke ens situation. På den fulde marathon distance når man som oftest til et stadie i 30’erne, hvor man lige reevaluerer hvorfor man egentlig gør det, og om man ikke bare lige skulle stoppe.. heldigvis går den følelse hurtigt over, og man er i mål inden man får set sig om. Min pointe er, at man (jeg) ikke når dertil i mine tanker på halvmarathon distancen. Halv marathon er næsten altid ren fornøjelse og jeg kunne sagtens fyre en af dagligt (hvis bare jeg havde mere tid i døgnet).
Det bliver snart vinter og lidt mere surt at komme ud ad døren. Har du et tips til folk som drømmer om at komme nemmere op af sofaen i de mørke måneder?
Jeg bliver tit spurgt om hvordan jeg finder motivation og tid. For mig handler det ikke så meget om motivation. Jeg tror disciplin er hvad der driver mig, sådan helt generelt set. Jeg er meget målrettet. Derudover elsker jeg selvfølgelig det jeg gør, for ellers ville jeg nok ikke gøre det. Som sagt er min tid dyrebar og jeg ved bare, at jeg altid har det bedst når jeg følger min faste træningsrutine.
Når det er koldt om vinteren kan jeg godt lige trække min løbetur 5 min under dynen, men jeg kommer altid afsted. Hvis der er snestorm eller meget isglat, bruger jeg mine trailsko eller rykker turen ind på et løbebånd. Jeg foretrækker absolut naturen til løb, men hvis vejret er stærkt modvilligt, kan jeg med nød og næppe trække ind på båndet. Men det har også sine fordele, for når man alligevel er i træningscentret, er det oplagt at styrketræne – og alle har godt af at styrketræne! Styrketræning er simpelthen så vigtigt, og faktisk en ting jeg får nedprioriteret om sommeren, fordi vejret indbyder til udendørs løb.
Mit bedste råd er ikke at overtænke træningen. Prøv at få dit mindset opsat til at du har din faste træningsrutine, så det ikke ender som en overvejelse: ”Orker jeg at træne i dag?”, for det er slet ikke et spørgsmål man skal stille sig selv. For mig er overvejelserne: ”Hvornår skal jeg træne i dag? Før eller efter aftensmad?” eller ”Skal jeg tage den lange tur i dag og den korte i morgen eller omvendt?”. Ens mindset er altafgørende. Bare husk på, at man aldrig fortryder en løbetur. Især om vinteren kan den være vigtig, fordi man har særligt brug for frigivelse af lykkehormoner og mere energi. Energi avler energi J og så kan man altid belønne sig selv med en varm kop et eller andet og et varmt bad efter, med god samvittighed.
”Et hold af forskelligheder med en fælles tro på, at bevægelse er nøglen til at forbedre den mentale tilstand”. Sådan beskriver de danske medlemmer af ASICS FrontRunner-teamet sig selv. Et team, der i Danmark består af godt 20 løbere, men som på verdensplan strækker sig over 30 lande med mere end 600 løbere, som alle deler samme passion for løb. ASICS FrontRunners er en bevægelse, som er lavet med et mål om at hjælpe alle, der elsker at bevæge sig. De træner, konkurrerer, og vigtigst af alt, så motiverer de hinanden og folk omkring sig. En tilgang som bygger på, at bevægelse har en positiv indflydelse på, at vi sammen kan få verden til at bevæge sig og forbedre de mentale tilstande over hele verden.