Thomas Brandt er en del af danske ASICS FrontRunners. Vi har stillet ham 7 spørgsmål så du kan blive klogere på ham som løber, og hvorfor løberlivet er fedt. 

Du har som mål at løbe 75 halvmaratons her i 2022. Hvordan går det med det projekt?

Jeg kom egentlig godt i gang i starten af året, hvor jeg fik løbet en masse halvmaratoner de første 2 måneder af året. Så kom der dog lige en udsendelse på 6 måneder til Baltikum, som satte en stopper for det fremskridt. Jeg fik dog alligevel løbet en del, mens jeg var afsted, og jeg fik faktisk også løbet et par halvmaratoner undervejs. Det var dog stadig langt fra, hvad jeg have håbet på. Nu er jeg tilbage i Danmark og har ”kun” nået mit halvmaraton nr. 39 i år. Som det ser ud nu, så kommer jeg ikke i mål med de 75 halvmaratoner — men det gør mig faktisk ikke noget. Nogle gange sætter man sig nogle mål som man bare ikke når på trods af de bedste intentioner, og det er også helt okay. Jeg fortsætter med at løbe så mange som jeg kan, inden året er omme, og jeg er spændt på, hvor mange jeg når.

Hvordan kom du på ideen til at skulle løbe 75 halvmaratons?

Ideen er egentlig en brik i en større drøm, jeg fik tilbage i 2018. Den drøm er at løbe 100 halvmaratoner på et år, inden jeg bliver 40. For at komme dertil, har jeg lavet 3 delmål. Det første var at gennemføre 25 halvmaratoner på et år. Det næste var 55, og i år var det så at gennemføre 75 halvmaratoner. Med de her delmål, kan jeg gøre mit mål om de 100 halvmaratoner meget mere håndgribeligt. På trods af, at jeg formentlig ikke når mit delmål i 2022, så skal jeg nok nå min drøm om at løbe 100 halvmaratoner på et år, inden jeg bliver 40 – jeg er lige fyldt 36, så der er heldigvis 4 mere år at gøre godt med.

Til daglig er du Korporal i Forsvaret. Hvordan er dit forhold til løb i den forbindelse?

Mit arbejde som Korporal passer rigtig godt til den livsstil, jeg har. Jeg ser det lidt som at få løn for at holde sig i form, og det kan man da ikke klage over. Der er både tid og plads til, at jeg kan pleje mit løb og samtidig gøre brug af min passion og erfaring til at hjælpe andre med at opnå deres løbemål. Mit arbejde gør det også muligt at skabe god variation i mit løb. På kasernen har vi nemlig alt, hvad jeg skal bruge som løber for at variere mit løb. Vi har både 400 m baner, en idendørs hal, et træningscenter, en forhindringsbane og meget mere. Det er alt sammen noget, vi må bruge også selvom vi har fri. Ulempen ved mit arbejde i sammenspil med mit løb er dog, at man nogle gange kommer ud af den gode rytme, man er kommet ind i, fordi man skal på øvelse eller lignende.

Du har tidligere udtalt, at du motiveres af at se, hvad en sund krop kan presses til. Hvorledes ser en træningsuge ud for dig? 

Da jeg er uddannet Militær Fysisk Træner II og løbetræner, laver jeg altid mine egne træningsplaner. Jeg kører faktisk med 3 forskellige planer, jeg kan veksle mellem efter behov. Med det arbejde, jeg har, er jeg gerne væk nogle uger om året, og det gør, at man bliver nødt til at tage højde for det i sin træning. Derfor har jeg både en plan til en almindelig træningsuge, hvor jeg er hjemme, og så det jeg kalder for min ”Plan B” og ”Plan C” til de uger, hvor jeg er væk med mit arbejde.

Den træningsplan, jeg kører med lige nu ser således ud:

Mandag: halvmaraton
Tirsdag: styrketræning og 10 km løb
Onsdag: fri
Torsdag: halvmaraton og styrketræning
Fredag: 10km
Lørdag: 10-15 km løb
Søndag: 10-15 km løb

Har du nogle gode tips til, hvordan man kan passe på krop samtidig med at presse den?

Lær din krop at kende! Det er nok hemmeligheden bag det hele. Brug tid på at lære at lytte til kroppens signaler, fordi kroppen fortæller dig altid, hvad den har brug for — og hvad den vil/ikke vil. Hvis jeg har haft en dårlig træningstur, skriver jeg altid små noter på min mobil om hvordan min tur gik. F.eks. hvad jeg har spist, drukket, hvor godt jeg har sovet, følelsen i kroppen og hvad jeg har tænkt på under min træning. Når jeg så læser de her noter igennem, kan jeg måske se et mønster i det, og så handler det om at prøve at bryde det mønster. Det er sådan, at du lærer din mentalitet omkring dit løb at kende og hvordan du kan bruge det til at styrke dig til næste gang. F.eks. kommer jeg til at smile lidt, når folk snakker om tunge ben, når de løber. For mig er ”tunge ben” nemlig et klart signal om, at man ikke har lyttet til kroppens signaler eller måske ikke ved, hvad ens krop har brug for. Hvis du ikke kender din krop, kan du ikke presse den på en forsvarlig måde. Min holdning er klart, at jo mere man kender sin krop og dens begrænsninger, jo mere kan man lære at presse den.

At kunne løbe langt handler meget om at have det rette mindset. Hvorledes arbejdes du med den mentale del af dit løb?

Jeg arbejder med det mentale hver gang jeg løber! Jeg ser det som værende en ligeså stor del af løbetræningen som selve løbet er.

Alle løbere kender til den famøse ”mur”. Her er det ikke kroppen, der vil give op, men derimod din hjerne, der prøver at overbevise dig om, at du ikke kan mere. Derfor er det vigtigt at få trænet dit mindset sammen med din kondition, fordi du kan altid meget mere end du selv tror. Jeg gør det, at jeg stiller mig selv 3 spørgsmål, når det hele bliver hårdt og hjernen gerne vil have mig til at stoppe.

  1. Hvad får jeg ud af at stoppe lige nu? Det er en hurtig vej ud af det helvede, jeg befinder mig i, men til gengæld vil jeg bagefter være skuffet/ked af at være stoppet
  2. Hvorfor skal jeg forsætte til næste delmål? Nu har jeg gennemført ét delmål, så kan jeg vel ligeså godt prøve at tage et mere — det sker der ikke noget ved at prøve at klare
  3. Hvad giver dig mig at gennemføre det her? En kæmpe sejr mentalt og måske en drøm der går i opfyldelse

Har du et tip når benene og hovedet ikke vil som du vil på en lang løbetur?

Det hele kommer tilbage til at arbejde med sig selv mentalt. Man skal acceptere den situation, som man befinder dig i. Der kommer dage, hvor ens løb ikke spiller, og sådan er det. Det kan man ikke gøre så meget ved. Jo hurtigere, at man kan acceptere, at ens ben ikke vil det samme som hovedet, jo mindre energi og overskud bruger man på at have ondt af sig selv — og jo bedre chancer har man for at vende løbet og få en god tur.