Mens langt de fleste må henlægge løbeturene til fritiden, har disse fire personer gjort deres hobby, løb, til arbejde. Vi har fået en snak med løbekonsulenten, løbsarrangøren, løbeguiden og verdensløberen, der alle fortæller om passionen, drivkraften og ikke mindst modet til at gå all in og satse på løbesporten som primær indtægtskilde.

LØBSARRANGØREN
Manden der får det hele til at spille
Mads Stryhn arrangerer ikke kun løb. Han skaber oplevelser og vil gerne gøre alle verdens løbere afhængige af motionsløb. Tovholderen for Danmarks mest populære halvmarathon, Lillebælt Halvmarathon, har det som en fisk i vandet, når det kommer til at arrangere løb. Han kan faktisk ikke forestille sig n...