fbpx

 

Kom bag den danske udgave af Big Dog’s Backyard Ultra i USA, som er en form for ultraløb, hvor der hver time starter et nyt løb på 6,7 km, som løberne har en time til at gennemføre.

I “It’s Easy Until It’s Not – A Backyard Story” kan du følge Maria Bonne, Lue Tornbo Basstrup, Leon Skriver Hansen, der alle er på jagt efter at finde deres grænse, når de deltager i ultraløbet The Great Dane Backyard Ultra. Vi følger deres eventyr ud i det ukendte, og undervejs hører vi om, hvad der motiverer og driver dem, samt om deres forberedelser og strategi til løbet.

Løbet på 100 miles (160,9 km) er en dansk udgave af Big Dog’s Backyard Ultra i USA, som er en form for ultraløb, hvor der hver time starter et nyt løb på 6,7 km, som løberne har en time til at gennemføre. Og sådan fortsætter det, indtil der kun er en løber tilbage. Løbet er opfundet af Gary “Lazarus Lake” Cantrell, som vi også møder i filmen – og vinderen af løbet får en Golden Ticket til Garys løb i USA.

6,7 km kan langt de fleste løbere snildt klare på under en time, men når man også skal indtage energi, på toilettet og måske sove lidt, pleje sine fødder, skifte tøj/sko, så bliver det lige så stille sværere og sværere omgang efter omgang. Det bliver et ‘mind game’, hvor vilje og mindset i sidste ende er vigtigere end den fysiske formåen.

“Jeg håber, at folk går fra biografen drevet til at nå deres mål”

Instruktør Bjørn Sørensen er manden bag dokumentaren “It’s Easy Until It’s Not – A Backyard Story”. Mød ham og to af hovedpersonerne i filmen, Maria Bonne Hansen og Lue Tornbo Baastrup.

Instruktør Bjørn Sørensen har selv løbet ultraløb de sidste 4-5 år, og har blandt andet løbet Trans Alpine 275 km fra Tyskland til Italien over Alperne. Men under DM på Bornholm 50 km trail faldt han og fik en diskusprolaps, som gjorde, at han var lam i højre ben i måneden efter. “Jeg brugte min tid på at se Youtube-videoer om at filme og redigere sine egne film, så jeg fik mere blod på tanden til at filme forskelige løb,” fortæller han. Og sådan startede Trailbear Films. Men det var først, da Kristina Schou Madsen tog fat i ham og spurgte, om han ville med til England for at filme hendes forsøg på Bob Graham-ruten. Ugen efter meddelte Racing Denmark, at de gerne ville være sponsor på hans nye film “It’s Easy Until It’s Not” og bookede ham samtidig til at filme alle deres løb. “Så det var lidt overvældende. Jeg fik hurtigt travlt med at købe et bedre kamera og andet udstyr,” fortæller han.

“At stå på sidelinjen med kameraet til Backyard var en fantastisk oplevelse. Løbet er jo lidt anderledes, da det ikke gælder om at komme først. Alle har en time til at løbe 6,7 km, og hver time starter et nyt løb på 6,7 km. Lige pludselig kan du have de hurtigste løbere i Danmark, som konkurrerer mod en helt almindelig løber – og den med det stærkeste hoved vinder, selvom der selvfølgelig skal god træning til for at være i gang så mange timer,” fortæller Bjørn om, hvordan det har været at lave filmen.

Laz lake – manden bag barkley marathons
Udover selve løbet var der en anden wow-faktor til løbet. Nemlig Gary Cantrell, bedre kendt som Lazarus Lake. Hvis du har set dokumentaren om Barkley Marathons, ved du, at han er en meget farverig person, men hvordan var han at møde i den danske muld? “Gary er lige så finurlig som på hans film. Når man snakker med ham, finder man hurtigt ud af, at han er en klog mand. Fra sidelinjen virker det, som om han gerne vil have, at alle opnår storhed i sig selv. At de rykker nogle grænser i sig selv,” beskriver Bjørn.

“Hovedet sætter så mange begrænsninger for os, og når det begynder at gøre bare lidt ondt, så stopper de fleste.”
 Instruktør Bjørn Sørensen

Og her er Lue, som er én af hovedpersonerne i filmen, helt enig. ”Ærligt talt, så tilmeldte jeg mig løbet, fordi jeg vidste, at selveste Gary ‘Lazarus Lake’ Cantrell ville være der. Han er jo den vildeste karakter og legende inden for ultraløb. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set filmen om Barkley Marathons. Sandsynligheden for ellers at komme til at møde ham i virkeligheden var ikkeeksisterende.”

Maria, som er en af de andre hovedpersoner i filmen, vidste ikke, at Lazarus ville være en del af løbet, men blev positivt overrasket. Både over løbet og over at møde ham. “Det var fantastisk! Jeg føler mig virkelig privilegeret, at jeg har fået lov til at opleve dette. Da jeg tilmeldte mig, var det ikke offentliggjort, at Laz Lake ville være der under hele løbet. Det var en sand fornøjelse at møde og tale med ham. Han er en guttermand.”

Det var Marias første 100 miles-løb, og ifølge hende var det et af de fedeste løb, hun har været med til. “Jeg havde et fantastisk crew omkring mig, som sørgede for alt, og familie og venner kom til og fra stævnepladsen. Det betyder utrolig meget for mig, at mine nærmeste er i nærheden, når det bliver hårdt,” forklarer hun. “Great Dane Backyard Ultra blev lige pludselig et løb, som fyldte utrolig meget i min tilværelse. Jeg trænede ugerne op til utallige gange på selve ruten, og jeg var meget spændt på, hvordan det ville blive.”

Det kræver sin løber
For det kræver sin løber at løbe med i Great Dane Backyard. “Du bliver nødt til at være fysisk fit, men i sidste ende er det den mentale dimension og dit hoved, der definerer dine grænser,” fortæller Lue. “Det er spændende at opleve, at man kan skubbe til de grænser indefra og nå længere end før. Der er også noget både skønt og skørt ved at stå inden en lang træningstur eller et ultraløb og have følelsen af at skulle på eventyr, fordi du ikke aner, hvad du kommer til at se og opleve. Det med at stå overfor en udfordring og ikke rigtig vide, om du egentlig kan klare den, men hvor man bare må ‘go ahead’ og kaste sig ud i det. Og så er konsekvensen heldigvis ikke ‘rigtig’ – det værste, der kan ske, er, at man slår sig på sin stolthed, fordi man ikke klarede det, som man håbede eller ønskede. Selvom det selvfølgelig i sig selv kan være træls nok, som man måske også vil se i filmen,” fortsætter han. “Men mest af alt er det måske egentlig følelsen af frihed, jeg godt kan lide ved de lange distancer, og muligheden for at se steder, der ellers ville være utilgængelige. Det der med at vide, at du er i stand til at tage hvorhen du vil alene ved at flytte dine fødder.”

Kom med ind og se filmen
Men hvordan er det at have et kamera til at følge én under et løb, tænker du måske? “Under løbet tænkte jeg ikke over det og lagde faktisk ikke mærke til kameraet. Til gengæld var det virkelig hyggeligt at have selskab af Bjørn, når han snakkede med mig undervejs, og jeg oplevede det bare som en support og peptalk undervejs,” fortæller Lue.

“Ærligt talt, så tilmeldte jeg mig løbet, fordi jeg vidste, at selveste Gary “Lazarus Lake“ Cantrell ville være der. Han er jo den vildeste karakter og legende inden for ultraløb.“           Ultraløber Lue Tornbo Baastrup

“Efter løbet mødtes vi til en løbetur i skoven på Als, hvor jeg kommer fra. Det var hyggeligt og spændende at snakke med Bjørn om løb og det at lave film om løb. Men det var da også virkelig underligt som almindelig hobbyløber at opleve, at nogen var interesseret i at høre om mit løb.”

Og som almindelig hobbyløber bliver det nok underligt at se sig selv på det store lærred, men Lue glæder sig til det: “Jeg glæder mig til at se filmen og høre Lazarus Lakes perspektiver og tanker, og Leon og Marias overvejelser og oplevelser om løbet og deres tilgange til løb generelt. Jeg kan sikkert lære af dem – de er langt mere rutinerede og vilde løbere end mig. Og generelt glæder jeg mig til at få et lille indblik i de andre deltageres oplevelse og måske også opleve stemningen fra startområdet, når vi deltagere ikke var der,” fortæller Lue.

Filmen havde premiere på Nordic Adventure Film Festival hvor Bjørn Sørensen kunne berette at han havde en lille drøm med filmen. “Jeg håber, at folk se filmen med troen på, at de kan mere, end hvad de går og siger, de kan. Hovedet sætter så mange begrænsninger for os, og når det begynder at gøre bare lidt ondt, så stopper de fleste. Men de, der har drivet til at nå deres mål, kan så meget mere, end hvad, vi tænker, der er muligt. Så jeg håber, at folk går derfra drevet til at nå deres mål – om det så er et 5 km løb eller at udleve en personlig drøm,” slutter Bjørn Sørensen.