En undersøgelser viser, at det ikke kun handler om selve træningsmængden, når det gælder træningsskader. Det viser sig nemlig, at for store udsving i træningsbelastningen især er med øge risikoen for skader, og derfor er det en vigtig faktor at holde sig til, hvis man gerne vil forebygge skader.
Selve undersøgelsen udspringer af Merete Møllers egen historik som tophåndboldspiller, der i sidste ende måtte stoppe karrieren på grund af tilbagevendende skader og et ødelagt knæ. I dag arbejder Merete som fysioterapeut og er forsker i idrætsskader på Syddansk Universitet – og det er netop i sit ph.d.-projekt på Aarhus Universitet, at Merete har undersøgt sammenhængen mellem trænings- og kampbelastning og udvikling af skulderskader blandt 700 håndboldspillere. Undersøgelsen viste, at hvis træningsbelastningen blev øget med mere en 60%, end hvad normalen ellers var, så steg risikoen for skader.
I dag er fokus især på, hvordan vi forebygger skader, og træningsprogrammer, vi skal følge. Men selve belastningen er ikke et aspekt, som er blevet undersøgt lige så nøje. Ifølge Merete Møller er regulering af belastningen også en måde at forebygge skader på, eftersom belastningens betydning for udvikling af skader er en meget vigtig faktor. Merete pointerer, at det ikke nødvendigvis er den samlede træningsmængde, der udgør en risiko, men derimod den vekslen mellem meget og lidt belastning, der øger risikoen. Ved at minimere de store udsving, er risikoen for skader meget mindre.
Det er derfor vigtig ikke at øge sin træningsbelastning for hurtigt, da kroppen slet ikke er klar til de udfordringer, den møder – og det er netop her, at risikoen for skader er stor. Den pludselige øgning er derfor et no-go, hvis du vil minimere risikoen for skader.
Hvis du eksempelvis har holdt en løbepause, og pludselig går i gang i gang med fuld skrald, så er det netop her, du skal være opmærksom på de store udsving. Eller hvis du træner op til et løb, og pludseligt intensiverer træningen. Sørg derfor at lægge blødt ud med din løbetræning, og selvom du tænker, det går strygende, så husk at tage den med ro. Det kan være en god idé at følge 10%-reglen, så du netop undgår de store udsving i din træningsbelastning.
Kilde: Belastningens betydning for udvikling af skader i håndbold