fbpx

Har du overvejet at prøve kræfter med langrend? Hvorfor ikke bare gå hele vejen og springe ud i det ved at debutere til Vasaløbet? Det gjorde Tobias Weber-Andersen. Her er hans beretning.

Hvert år dør folk i sporet. Det er helt normalt. I 2017 var det en 79-årig herre, der ‘stillede skiene’. Det var 56. gang, han deltog. Han kørte med den gule vest med skriften Veteran. Som gammel langrendsløber med tusindvis af kilometer under skisålerne, “så er det da i Vasasporet, man skal dø”. Det bliver der sagt i krogene fra dedikerede langrendsløbere, der nærer dyb respekt for disse sejlivede mænd og kvinder, man kan hilse på, når man slider sig af sted på de 90 kilometer.

Vasaløbet er et kæmpe foretagende, og arrangørerne har tydeligvis prøvet det før. Der er tip-top tjek på alt, intet er overladt til tilfældighederne – selv dødsfald kan de nu efterhånden forudsige.

Der er gået Vasa i blodet på alt og alle, og vær ikke i tvivl om, at det er nu, butikker, restauranter og hoteller løber stærkt for at lukrere på alle de mange tusinde deltagere. De er nemlig i området med et fælles formål: Vasaløbet. Vasa i radioen, Vasa i fjernsynet, Vasa på reklameskilte, Vasa her, der og alle vegne. Vasa-epidemien raser af sted, helt ude af kontrol, men her i byen findes måske mirakelkuren, som kan helbrede. Kuren er simpel, men kan være dødelig for nogen – du skal ‘blot’ tilbagelægge 90 kilometer på langrendsski, og så er du kureret. Men Vasaløbet er ikke let at ryste af sig, det er som en virus, der lever i dig, til du dør. År efter år vil du vende tilbage for at køre de stride 90 kilometer på ski. Det lindrer, men kun i 12 måneder.

OM VASALØBET

Vasaløbet er et klassisk, svensk langrendsløb, der finder sted hvert år den første søndag i marts. Løbet er 90 kilometer langt, og starter i Sälen og slutter i Mora. Det er opkaldt efter Kong Gustav Vasa, som i 1571 flygtede fra den danske kong Christian II. Vasaløbet blev afholdt første gang i 1922, og er dermed det ældste, og ét af de hårdeste, langrendsløb i verden. Næsten 15.000 deltog i Vasaløbet sidste år. Heraf var der knap 800 danskere.

  • Distance: 90 kilometer (stafet: 20 kilometer per løber).
  • Læs mere på www.vasaloppet.se   

Viljestyrke, baller og ben
Jeg var debutant og fik, uvidende om at folk dør hvert år, tilbudt en plads i bilen et par dage inden afgang. Det var i hvert fald to år siden, jeg havde haft et par ski under fødderne, så det skulle være træningsformen fra min sport, triathlon, der kunne få mig hele vejen til mållinjen. Tro mig, når jeg siger, at 90 kilometer uden skitræning er mere end ubegribeligt langt. Her kommer viljestyrke og mental gymnastik dig til gode. Når hjernen siger: “Stop, hvad har du dog gang i?”, så skal du smide det tryllekort, der hedder afledning. Flyt fokus væk fra smerten, kig rundt på landskabet, der passerer forbi og smil til tilskuerne, der sidder behageligt på bløde rensdyrskind og drikker varm blåbærsaft. Se på de andre deltagere, der også slider i det og læg din destruktive selvmedlidenhed i lommen. Mor dig lidt over de ting, du ser, og pludselig vil det måske gå op for dig, at du kører på ski sammen med mange tusinde andre helt uden at se deres ansigter, fordi alle kører samme retning som dig. Det er et væld af svedige nakker, bøjede rygge, baller og ben, der knokler på livet løs. Øjet stimuleres af at kigge på kontraster, og dette er et sandt paradis for blikket at vandre rundt i. Til Vasaløbet er de fleste i sorte stramme ski-tights på bløde hvide bakker. Det hele bølger frem og tilbage, op og ned, et syn der får smerten til at forsvinde for en stund.

I den store uoverskuelige horde af anmassende skiløbere finder du dig selv på en mission; du skal fra start til slut. Når jeg skal gennemføre et triathlon-race, har jeg nogle forventninger til min præstation, og ud fra disse sætter jeg mig nogle mål, der kan være afgørende for mit slutresultat. Til Vasaløbet var min mission at komme helskindet frem på de usikre ski, og mit mål var at nyde løbet og evt. stoppe, hvis skiformen viste sig at være helt godnat. Omkring halvvejs igennem løbet fulgtes jeg et stykke tid med en sejlivet ældre herre fra Nordsjælland. Han fortalte, at han deltog i Vasaløbet hvert år, og resten af året holdt han sig i form, så han kunne være klar til næste år i sporet. Denne herre gav mig guldkornene, der skulle få mig hele vejen til målstregen, da pinslerne i mine led, muskler og opgivende tankegang var på sit højeste.

“Når man krydser 50 kilometerskiltet, så er der sgu ingen, der giver op”. Med krum hals og næsen i sporet, rungede hans ord i mit hoved, og da de første 50 kilometer var passeret, var der ingen jordisk mulighed for at stoppe, før mållinjen var krydset med det bagerste af begge mine ski.

Et ton pasta
Det er en sportskonkurrence for konger, prinser, dig og mig. Alle tager vi det sure med det søde i hele Vasaløbsprocessen. Sødt skal der til. Søde sager i lange baner skal indtages dagen op til løbsdagen. Kroppen kommer på hårdt arbejde og skal have masser af energi at køre på, så chokolade bliver kørt ind i skrutten fra morgen til aften og toppes med et ton pasta, så man næsten ikke kan trække vejret.

I 1922, da løbet blev afholdt første gang, fyldte de sig velsagtens også med søde sager. Det var bare ikke syntetiske gelblandinger og sportsbarer, men snarere bær, svesker, rensdyrkød og øl, der gjorde det ud for en fornøden sportsdiæt.

Uden mad og drikke glider skiene ikke. Derfor bukker og takker man hver gang, man glider ind til de hyggelige, opstillede væskedepoter, hvor man forkæles med varm blåbærsaft, energidrikke og lyse let-spiselige boller. Et korps af heppende, frivillige hjælpere står klar med det hele og nærmest tygger bollerne for dig og hælder væsken ned i din hals, så du hurtigst muligt kan komme ud i sporet igen og tælle kilometer efter kilometer.

Flyt fokus væk fra smerten, kig rundt på landskabet, der passerer forbi og smil til tilskuerne, der sidder behageligt på bløde rensdyrskind og drikker varm blåbærsaft.

Mere mirakelkur?
Hvad er så belønningen, når distancen er tilbagelagt? Jeg og min krop så frem til en himmelskøn nats dyb søvn, hvor kroppen skulle forkæles og have lov at ligge helt stille under dynen uden at aktivere én eneste muskel. Men hvad sker der så? Kroppen kan ikke finde ro, den sitrer og er urolig. Den vender og drejer sig i et væk, som om den ikke kan vågne fra et ubehageligt mareridt. Der er simpelthen blevet pumpet så mange stresshormoner rundt i kroppen, og musklerne er så fyldt med affaldsstoffer, at de faktisk trænger til at gå i roligt tempo og blive strakt og masseret med lange strøg.

Min krop fortæller mig, at 9 timer og 30 minutter på ski har været noget af en mundfuld, men Vasa-virussen har taget bo i mig. I år skal jeg dog i stedet løbe Copenhagen Marathon, køre nogle triløb og deltage i Island Challenge SwimRun Adventure i Sverige, men mon ikke jeg vender tilbage til det legendariske løb igen engang – dog med den rette træning forud.

FEM GODE TRÆNINGSRÅD TIL VASALØBET
Her er fem træningsråd til dig, der vil løbe Vasaløbet for første gang fra svenske Jörgen Brick, der har vundet Vasaløbet tre gange i træk.

  1. Sørg for at træne op til konkurrencen.
  2. Spred træningen ud over hele ugen. Træningen kan sagtens bestå af eksempelvis løb eller cykling.
  3. Sørg for at have nogle lange træningspas i løbet af sæsonen og mix dem med nogle korte og hårdere træningsintervaller.
  4. Træn en masse dobbeltstagning. Det kan eksempelvis gøres på rulleski eller i træningscentret.
  5. Deltag i mindst én konkurrence før Vasaløbet, for at finde ud af, hvordan du reagerer i en konkurrencesituation.