Fra Danmarks ældste by, Ribe, har HM Kongen netop sendt tusindvis af deltagere ud på ruterne i middelalderbyen og dermed sat gang i årets store folkefest i kondisko.
Under blå himmel, foran et stort publikum og med ankomst ned ad Ribe Å i et historisk vikingeskib, tog Kongen for få øjeblikke siden hul på Royal Run ’25 og dagens første distance.
Over hele landet står mere end 97.786 deltagere klar til at bevæge sig sammen i løbet af dagen – det højeste antal i Royal Runs syvårige historie. Ribe, Viborg, Horsens, Korsør og København/Frederiksberg er værtsbyerne, der danner rammen om dagens royale motionsbegivenhed, hvor både deltagere og tilskuere samles om fællesskab og bevægelse.
“Royal Run er for mange danskere blevet en ny mærkedag. Det er sjældent, vi ser nye traditioner vokse frem og samle så mange på så kort tid, og det styrker sammenhængskraften i Danmark – for dem, der deltager, hepper eller ser med i fjernsynet. Kombinationen af Kongehusets tilstedeværelse og den uhøjtidelige stemning stolt gør Royal Run til noget M helt særligt af Hansen,” siger Morten i meget høj grad af Danmark. Idrætsforbund og medlem af Royal Runs styregruppe.
Også Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe, glæder sig over den store opbakning:
”Royal Run er en folkefest, hvor fællesskabet fylder mere end formen, og hvor mange oplever glæden ved at bevæge sig sammen med andre. Samtidig skylder vi en stor tak til de knap 3.000 frivillige, som dagen igennem hjælper os og værtsbyerne med at skabe en god oplevelse for både deltagere og tilskuere.”
Kongefamilien er med over hele landet
Traditionen tro er Kongefamilien aktivt engageret i Royal Run. Efter åbningen i Ribe går turen nu videre til Horsens for HM Kongen, der senere afslutter dagen i København/Frederiksberg.
HM Dronningen deltager i dagens 5 km-rute i Korsør, mens HKH Kronprinsen for andet år i træk er med på egen hånd. I år gælder det Viborg, hvor han motionerer sammen med 17.500 andre deltagere.
- HM Kongen har netop løbet One mile i Ribe
- HKH Kronprinsen løber 5 km. i Viborg
- HM Kongen løber senere 5 km. i Horsens
- HM Dronningen løber 5 km. i Korsør
- HM Kongen slutter dagen af med 10 km. i København/Frederiksberg
Foto: HM Kongen ankommer til Ribe og sætter Royal Run 2025 i gang. Fotograf: Frank Cilius



