Når mere end 30.000 løbere indtager Københavns gader i september, er Zalando med som officiel partner for Copenhagen Half Marathon – klar til at bidrage med en helt særlig energi og et stærkt fokus på fællesskab til Danmarks største løbefest. Partnerskabet vil byde på aktiviteter, der løfter fællesskabet og oplevelsen for både løbere og tilskuere på ruten og i Runners Area.
Samarbejdet har et fælles mål om at styrke oplevelsen for både løbere og tilskuere. Med et tydeligt fokus på fællesskab og oplevelse bringer Zalando nye idéer og høje ambitioner ind i årets arrangement.
“Partnerskabet med Copenhagen Half Marathon er en vigtig del af vores ambition om at inspirere og engagere vores kunder i en aktiv livsstil. Copenhagen Half Marathon er et imponerende og inkluderende løb, der formår at samle både dedikerede løbere og lokale løbefællesskaber i en helt særlig atmosfære – og vi er stolte over at være en del af det. Sport spiller en stor rolle i mange danskeres hverdag – ikke kun som fysisk aktivitet, men også som en måde at udtrykke sig selv og føle sig som en del af et fællesskab. Vi ser frem til at støtte løberne gennem hele deres rejse – fra forberedelse og træning til målstregen”,siger Fabio Baum, direktør for Norden & Benelux-regionen hos Zalando.
Oplevelser du kan mærke på og uden for ruten
Zalando er klar til at løfte løbeoplevelsen i København med aktiveringen “The Run Thru”, der finder sted fra den 10. til 12. september. Den mobile hub bliver den ultimative destination for løbere og når sit højdepunkt i dagene op til Copenhagen Half Marathon den 14. september.
“The Run Thru” byder på et fysisk pop-up-område, hvor besøgende kan udforske nøje udvalgt løbeudstyr, blive inspireret af eksperter og deltage i sociale løbeture, DJ-sets og andre sociale aktiviteter, skabt i tæt samarbejde med lokale løbeklubber- og ambassadører. Initiativet understreger Zalandos stærke engagement i at skabe fællesskab gennem en fælles passion for løb – og præsenterer virksomhedens voksende sortiment inden for sport og livsstil.
På selve løbsdagen vil Zalando være vært for en festlig Power Zone – et energifyldt område, der giver løberne ekstra momentum på ruten. I Runners Area kan deltagerne opleve sjove aktiviteter og fejre dagens præstationer sammen.
“Samarbejdet med Zalando er et stærkt eksempel på, hvordan vores aktive partnere er med til at løfte hele oplevelsen. Med både Power Zone på ruten og involverende aktiviteter i Runners Area får løberne endnu mere at glæde sig til, og vi ser frem til at byde Zalando velkommen som partner,” siger Jesper Lind Andersson, Kommerciel chef i Sparta Atletik & Løb.
Copenhagen Half Marathon 2025 finder sted søndag den 14. september med startområde på Jagtvej og målområde på Øster Allé ved Fælledparken.



