Få et nuanceret indblik i debatten om løbesko

TV2 viste mandag aften et program, som igen har vækket debatten om løbesko og brugen af løbestilsanalyser. Kan de bruges til noget, og er de billige sko fra Bilka egentlig lige så gode som de dyre løbesko?

 

En lignende debat rasede tilbage i 2012, hvor en artikel i Ugeskrift for læger, skrevet af læge Jørgen Schelde, konkluderede, at det ikke gav nogen effekt at bruge dyre løbesko til at forebygge løbeskader, at løbestilsanalyser ikke virker, at stødddæmpningen forringes over tid og at pronationsløbere bør løbe i neutrale sko.

I LøbeMagasinet #42 kom vi hele vejen rundt om debatten, og vi spurgte blandt andet fem eksperter om deres holdning. Så hvis du vil have nuanceret debatten lidt, så kan du her læse, hvad de fem eksperter sagde tilbage i januar 2013.

 

Hvad er ifølge din overbevisning rigtig og forkert i denne debat?
Fejlen har været, at både butikker, magasiner, og vi løbere i høj grad har betragtet løbesko ud fra en såkaldt apparatfejlmodel, som har en simpel løsning. Altså: Pronerer min fod, så skal den bare lige rettes op med antipronation, osv. Læren af dette løbesko-postyr er, at verden er kompliceret, og det er dit valg af løbesko også. Der er ingen simple retningslinier, men hver enkelt af os må prøve sig frem og finde den løbesko, som man har det bedst i. Det er dyrt og besværligt, men altså virkeligheden.

Forstår du, at folk er forvirrede over debatten?
Selvfølgelig står de fleste forvirret tilbage. Sådan er det, når dogmer brydes. Der mangler forskning på området, og så kan alle have ret, og alle tage fejl. Når politikere diskuterer inderligt, accepterer vi, at de har stik modstridende holdninger, hvorefter vi selv foretager en analyse og drager en konklusion.

Der er ingen simple retningslinier, men hver enkelt af os må prøve sig frem og finde den løbesko, som man har det bedst i.

Vi ved, at der ikke altid er én sandhed i politik. Sådan er det overalt i forskningen, måske bortset fra matematik. På mit eget lægevidenskabelige område kan vi ikke engang give sikre svar på, om grøntsager forebygger kræft, om fisk beskytter hjertet, om cykelhjelme redder hjernen, eller om solcreme forebygger hudkræft. Og jeg kan altså heller ikke sådan uden videre fortælle dig, hvilken sko du løber bedst i ved at se på din fod og stille dig op på løbebåndet.

Hvad vil du råde løbere til at gøre, næste gang de skal købe løbesko?
Jeg skal nok vare mig fra at give skråsikre anbefalinger. Men jeg vil gerne fortælle, hvordan jeg altid selv har gjort. Nemlig løbe i sko, som jeg finder behagelige. Hvad de hedder, hvor slidte de er, om de er neutrale eller ej, er mindre interessant.

Jeg har fire forskellige sko i gang på samme tid: Forskellige modeller, årgange, slidgrad osv. Dem skifter jeg mellem fra dag til dag. Desuden glemmer de fleste, at det allervigtigste i skadesforebyggelsen er at løbe varieret mht. distance, tempo, underlag osv. Samt overholde sin restitution. Desuden bør man gøre sig klart, at man altid må se på sit eget udgangspunkt. Er man nybegynder eller supermotionist? Skadet eller i topform? Ambitiøs eller hyggeløber? Løber man 5 km et par gange om ugen på skovbund, så skal man virkelig være uheldig, hvis skoen giver problemer. Løber man et par marathon om måneden, er sagen en anden. Det er i høj grad her, at folk taler forbi hinanden. Får man en skade eller overbelastning i fod, ankel eller ben, så mener jeg klart, at der er indikation for en professionel vurdering af, om en justering i form af skoskift eller indlæg er et forsøg værd. Men som oftest ligger problemet ikke i skoen, men i træningsprogrammet.

Hvad mener du om det, som Jacob Schelde kommer frem til ift. effekten af pronationssko, støddæmpning og løbestilsanalyser?
Scheldes artikel er en samlet vurdering af den eksisterende forskning, som stadigvæk er mangelfuld. Jeg byder artiklen velkommen, fordi den starter en nødvendig debat, gør op med apparatfejlmodellen, samt sætter fingeren på tåbeligheden i ukritisk og blindt at lade sig rådgive af en sælger med blot et enkelt weekendkursus som faglig baggrund. 

 

Hvad mener du om de resultater, som Jacob Schelde kommer?
Først og fremmest er det fint, at vi får en debat om løbesko, og at Jacob Schelde problematiserer over valg af løbesko alene ud fra den enkeltes fodtype. Men jeg synes, at han hurtigt ræsonnerer sig frem til nogle ting, som jeg ikke synes, kan siges så entydigt, som han gør det. Hele snakken er meget mere nuanceret. De gængse anbefalinger, som Jacob Schelde refererer til bliver benyttet som guidelines for valg af løbesko, er ikke gængse anbefalinger for mig.

De undersøgelser, han fremhæver, ser på højden af foden, og ud fra det har forskerne valgt skotype, ligesom vurderingerne er foretaget med personerne stående, dvs. en statisk vurdering. På baggrund af dette har de vurderet, hvilken skotype testpersonerne skulle have. Den metode bruger jeg aldrig, da det som sagt er en statisk måling. Man bliver nødt til at lave en vurdering på baggrund af en dynamisk måling. Løberen skal kunne ses i løb, for at vurdere, hvilken løbesko der er den bedste. Det mener jeg er et centralt aspekt i hele debatten, men som artiklen ikke inddrager. Det som artiklen beskriver som gængs praksis, er altså absolut ikke praksis i min klinik eller for den sags skyld i de specialiserede løbeforretninger.

Når jeg analyserer deres biomekaniske forhold under løb, agerer deres fødder helt anderledes end forventet og bør derfor vælge en anden type sko.

Jeg ser adskillige skadede løbere, som har en høj svang, som ifølge Jacob Scheldes undersøgelser skulle have en neutral sko. Når jeg analyserer deres biomekaniske forhold under løb, agerer deres fødder helt anderledes end forventet og bør derfor vælge en anden type sko. Og omvendt ser jeg også nogle, som har en lav svang eller er platfodede, men som så alligevel formår at kontrollere deres fod så meget under løb, så de ikke har brug for meget stabiliserende sko, som man måske ellers ville have anbefalet. Artiklen refererer også til et studie, der har baseret valg af løbesko ud fra fodaftryk. Det er igen en statisk måling.

Det er da rigtigt, at de fleste, som er platfodede og derfor har et stort fodaftryk også vil falde indad og pronere, men man skal se det i løb. Dette studie afspejler – forhåbentligt – heller ikke aktuel praksis i specialforretninger eller blandt fysioterapeuter. Desværre kan man godt forestille sig, at almindelige sportsforretninger vejleder i skoløb alene ud fra fodaftryk eller svanghøjde, så i forhold til det, mener jeg at Jacob Scheldes debatartikel er relevant og vedkommende.

Hvad er din praksis, når du skal vejlede folk til skovalg?
Hele løbestilsanalysen ser jeg som en del af den fysioterapeutiske undersøgelse, hvor man kigger på alt fra fodtype til løbestil i en uddybende detaljeret undersøgelse. Under en løbestilsanalyse vurderer jeg alle regionerne i kroppen: Fod, ankel, knæ, hofte, bækkenet, hele ryggen og overkroppen. Jeg ser også på hele kroppen – både bagfra og fra siden. Samtidig vurderer jeg sideforskelle og kompensationer. Og alt det, skal jeg bruge i min samlede vurdering, hvori alle de informationer, jeg får, indgår.

De ting, som jeg kan spotte ved videoanalyse, kan jeg ikke nødvendigvis spotte ved de gængse fysioterapeutiske tests.

De ting, som jeg kan spotte ved videoanalyse, kan jeg ikke nødvendigvis spotte ved de gængse fysioterapeutiske tests. Mindre dysfunktioner i hoften kan være vanskelige at afdække, men når løbebelastning kommer på, kan jeg se detaljerne. Derudover kan jeg også benytte mig af ultralydsscanninger, måler trykfordelingen i afsættet med og bruger sensorer, der viser pronationshastigheden. Jeg behandler stort set kun folk med løbeskader, og det er klart, at der er forskel i mine vurderinger alt efter om det er en person, der er skadet eller ikke skadet.

Jacob Schelde siger i sin artikel, at løbesko ikke kan forebygge skader?
Hvis løberen allerede har skader, så kan de ting, man normalt ikke ville korrigere for, være noget, jeg i højere grad vil korrigere for. Men det er vigtigt at skelne mellem løbestilsanalyse hos en fysioterapeut og en løbetest lavet i en løbebutik over kort tid, hvor man ikke kigger på hele kroppen.

Men langt de fleste løbere tager nok bare en løbebåndstest i en butik, og får først lavet en løbestilsanalyse, hvis de har problemer eller skader – er de så helt galt på den?
Nej. Det er bestemt bedre at få en test lavet på løbebånd end ikke at gøre det. Men i min løbestilsanalyse ser jeg jo også på meget andet end blot pronationsgraden. Bl.a. relationen mellem forfod og bagfodsposition samt i det hele taget hvordan kroppens øvrige regioner påvirker fodens funktion. Det kan også være en voldsom overpronation, men hvor kraftigt støttende sko ikke er løsningen, og derfor ikke bør vælges.

Der er tale om en subjektiv vurdering, og man skal huske på, at ikke to løbere er ens.

Butikkernes løbetests kan være udmærkede til at give en retningsangivelse – være med til at afstikke en retning. Men det er ikke 100 procent sikkert, at det er den rigtige, for rigtig mange forhold spiller ind. Det er ikke nok kun at se på, hvordan foden agerer, hvis man skal afdække årsagerne til eventuelle skader. Og så er der jo hele spørgsmålet om løbeskoen skal være dyr eller billig. Men de er altså så professionelle i de specialiserede løbebutikker, at de vælger den, der er bedst – ikke nødvendigvis dyrest. Men her skal man også huske på, at ikke alene butikkerne, men også ekspedienterne har forskellige anbefalinger og præferencer, når det kommer til skomærker. Der er tale om en subjektiv vurdering, og man skal huske på, at ikke to løbere er ens.

 

Vi kan ikke med sikkerhed sige, at hvis du vælger løbesko baseret på løbestilsanalyse, så vil du have mindre sandsynlighed for at blive skadet, eller udsætter dit skadesforløb. Men Jacob Schelde kunne ud fra det foreliggende materiale med samme ret have konkluderet: Det skader ikke at vælge løbesko baseret på løbestilsanalyse.

Undersøgelsen kan med andre ord vendes i begge retninger, fordi den ingenting siger.

Undersøgelsen kan med andre ord vendes i begge retninger, fordi den ingenting siger. Min største anke ved undersøgelsen er og forbliver, at man kan næppe sammenligne en dynamisk løbestilsanalyse, hvor løberen er i bevægelse med et still billede af en person, hvor man måler dennes svanghøjde. Det er en forsimpling af tingenes tilstand eller en overvurdering af skoens egenskaber, hvis man gør løbeskoen til genstand for skade hos en løber. En løbers skade vil altid være summen af en række faktorer, så som løberes fysik, løbehistorik, vægt, træningsbelastning, osv. 

Jeg synes, man overser det element af komfort, der ligger i at prøve løbeskoen på et løbebånd forud for købet. Det at løbe på et løbebånd, er fortsat det tætteste løberen kommer på den egentlige brugssituation. Enhver løber der forud for sit køb prøver 3-6 forskellige sko, vil opleve, at skoene føles forskellige, og nogle er mere behagelige og komfortable end andre – og dette sagt helt uden skelen til løbestilsanalyse i øvrigt. “Komfortfaktoren” mangler helt i vurderingen af, hvad løbebånd kan tilføre, og alene på den baggrund kan man sige, at det tilfører købsprocessen et ekstra element. 

 

Vi gad ærligt talt ikke bruge tid på Jacob Scheldes artikel. Den fordrejer virkeligheden og rammer forkert – og med den undervurderer han os desværre som løbebutik. Vi gør meget ud af at vurdere den enkelte løber, og det er også det, som forbrugerne forhåbentlig gerne skulle kende os på. Hos os er det bestemt ikke en overfladisk vurdering at vælge løbesko, men jeg mener dog stadig også, at kunderne godt kan skelne mellem det gode og det dårlige. Og de kan godt se, at Jacob Schelde er forkert på den.

Vi gad ærligt talt ikke bruge tid på Jacob Scheldes artikel.

De kunder vi får ind, kommer fordi de ved hvilket produkt, vi tilbyder. Vi er innovative, vi følger med tiden og vi udvikler os. Derfor sælger vi heller ikke de samme sko, som vi gjorde for 10 år siden. Nærmest tværtimod. Og vi er stadig bare interesseret i, at motionister får de rigtige sko. Det nytter ikke at give en nybegynder et par flade sko eller minimalistsko. De skal beskyttes og starte op med noget, hvor vi er sikre på, at de får den rigtige start. Derfor bruger fysioterapeuter os som sparringspartner. Vi har kort på flere til at ligge i butikken på fysioterapeuter, hvor kunderne kan henvende sig. De kan også have en mening om skader og eventuelle indlæg.

Jeg synes, at vi gør, hvad vi kan.

Det vigtigste i forhold til at vælge løbesko er stødabsorberingen, men oftest er det jo ikke skoens skyld, at folk får skader, men derimod træningen. Derfor snakker vi også med kunderne og hører, hvad der er vigtigt for dem. Men det er klart, at en nybegynder på 80 kilo, der vil løbe to gange om ugen, vil jeg ikke anbefale en let sko. Jeg har lavet løbestilsanalyser i 10 år – det er mit redskab – og jeg har aldrig hørt nogen komme ind og sige, at vores råd har været forkerte. Jeg siger – ud fra min store erfaring – hvad jeg synes, er den rigtige sko, men man kan jo ikke vide det, før folk kommer ud og prøver den. Om det så er specialbutikker, en fys eller andre eksperter, så kan ingen jo sige det 100 procent sikkert. Så jeg synes, at vi gør, hvad vi kan. Derfra er det op til kunderne at vurdere.

 

Umiddelbart synes vi, at hele debatten omkring pronationssko har været god. For den understøtter den måde, som vi tænker løb. Vi går mere ind for en naturlig løbestil, natural running, hvor man lader kroppen arbejde, og ikke bruger sko, der har for kraftig en pronationskile. Vi har ikke noget imod, at man har en smule overpronation. Det er en fin, naturlig ting og en mild pronation gør ikke noget – så længe foden ikke vælter mere end fem til otte grader.

Det er klart, at hvis man går efter sko, der ikke korrigerer nok, og kroppen ikke er trænet op til det, så får man problemer.

I forhold til pronation kan vi ikke bevise, hvad der fungerer og ikke fungerer, vi kan blot konstatere, at salget af sko til neutrale løbestil er steget. Det er klart, at hvis man går efter sko, der ikke korrigerer nok, og kroppen ikke er trænet op til det, så får man problemer. Det er så der, vi kommer ind i billedet. Vi kan vejlede folk om, hvilke løbesko der er den optimale til den enkelte løber – efter at have lavet en løbestilstest og fået en snak om løberens historik.