Et kommende lovforslag vil sikre, at idrættens hovedorganisationer fremover automatisk får besked, når en lokal idrætsforening indhenter en plettet børneattest på en træner eller en frivillig. Lovændringen vil betyde, at kontrollen på området bliver endnu bedre.
Kulturminister Joy Mogensen siger:
”Vi lægger nu op til at stramme yderligere på området for børneattester, så det bliver endnu mere sikkert for børn og unge at være en del af idrætslivet. Det er vigtigt, at både børn og unge og deres forældre kan føle sig trygge. Med lovændringen vil vi styrke kontrollen med børneattester med anmærkninger. Fremover vil det ikke være muligt at se bort fra en plettet børneattest, da idrættens hovedorg...