Med en fantomtid på 12.08 spurtede Daniel Wagner (Vejle) sig mandag aften til sin anden sølvmedalje på tre dage ved de Paralympiske Lege i Paris.

Inden startskuddet lød på Stade de France var Daniel Wagner på papiret femtehurtigste løber i 100 m finalen i T63-klassen. Men danskeren fløj ud af startblokken og lå længe forrest, inden han på de allersidste centimeter akkurat måtte se sig slået af amerikanske Ezra Frech med to hundrededele af et sekund. Bronzen gik til Vinicius Goncalves Rodrigues fra Brasilien, der krydsede målstregen i tiden 12.10 lige efter danskeren.
- Det er mega glæde, der fylder mig nu. Det er så vildt, hvad en tusindedel af et sekund kan betyde. Den her sølvmedalje føle...