Det 21-årige stjerneskud sikrede sig karrierens hidtil største resultat og sin første internationale medalje med en forrygende præstation i længdespringsfinalen ved de Paralympiske Lege i Paris.

Fredag formiddag sprang Bjørk Nørremark fra København sig helt ind på den paralympiske stjernehimmel.
Inden danskerens sidste forsøg i længdespringsfinalen stod det klart, at der skulle noget helt særligt til for at sende hende på podiet i kvindernes T47-klasse. Det leverede hun i den grad med en klar personlig rekord på 5,76 m, der sendte samtlige danskere på Stade de France i total ekstase og medaljefavoritten Anna Grimaldi ud af top tre. Bjørk Nørremark selv havde svært ved at tro det.
- Det her ...