Det kolde, triste vejr er for alvor kommet til Danmark, hvor mørket falder på tidligt på eftermiddagen, og hvor sofaen ofte trækker mere end en tur i løbeskoene. Mange løbere synes, det kan være surt at løbe i de mørke og kolde måneder – andre elsker turen ud i snelandskabet, hvor man kan høre underlaget knase under løbeskoene. Men det er vigtigt at holde træningen ved lige, uanset vejr. Vi har spurgt tre løbere med stor erfaring inden for vintertræning om deres bedste tips og råd.
Hvad er dit forhold til vintertræning og løb i kulde?
Jeg er ret vild med at løbetræne om vinteren, især hvis det sner og underlaget et dækket af et hvidt underlag af enten sne eller is. Jeg kan godt lide at tr...