1 time, 2 minutter og 52 sekunder tog det den etiopiske løber Letesenbet Gidey at slå verdensrekorden i halvmarathon med en sejr i Valencia.

Den etiopiske atlet Letesenbet Gidey smadrede verdensrekorden i halvmarathon, da der søndag den 24. oktober blev løbet det 30. Trinidad Alfonso EDP Valencia Half Marathon. Hun kom ind i en stratosfærisk tid på 1:02:52. Det er ikke bare en voldsomt hurtig tid. Det er også en forbedring af kvindernes verdensrekord på hele 70 sekunder. Den tidligere rekord på distancen var 1:04:02 og blev sat tidligere på året af kenyanske Ruth Chepngetich.
Det gør ikke rekordløbet mindre imponerende, at det var Letesenbet Gideys debut på distancen ved et officielt løb. M...