Jagten på medaljer er benhård og kan rumme en række dilemmaer, hvor det etiske kompas skal være rigtigt indstillet. Derfor har Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF) siden 2005 haft et fælles ’Etisk kodeks for dansk konkurrenceidræt’. I takt med at vores samfund udvikler sig og stiller nye krav, skal etisk kodeks følge med, og nu kan Team Danmark og DIF præsentere et opdateret etisk kodeks. Det skal sætte retningen for det værdibaserede arbejde i dansk konkurrenceidræt, som understøtter atleterne i at nå deres mål.

”Vejen til tops i international eliteidræt er krævende og uden genveje. Netop derfor har vi et ansvar for at sikre, at alle i dansk konkurrence- og eliteidræt arbejder me...