Siden Thy Trail Marathon i februar har Skovløberen tilrettelagt træningen med henblik på Zugspitze Ultratrail 100k i slutningen af juni. Det vil sige en masse bakker og masser af timer i skoven.

Jeg har kunne træne helt uden skader, så det har været et helt fantastisk løbeforår. Vi er fire gutter, som tager til Tyskland, så vi har selvfølgelig kunne træne sammen en gang i mellem, hvilket har gjort de lange træningspas mere spiselige.

Musik til de lange ture 
Jeg har tidligere forsøgt mig med musik i ørene på nogle af mine lange ture, men jeg har aldrig kunne få et par ordentlige høretelefoner, som kunne blive siddende i ørene, hvis det har regnet eller man har svedt. Derfor har jeg i en lang periode droppet musikken. Men så blev jeg kontaktet af en mand fra AV-Industry, Herning, som forhandler mange forskellige høretelefoner til fitness, løb osv. Han havde et par, som jeg skulle prøve.

Jeg fik tilsendt nogle Monster Audio, isport wireless superslim. De kan ”indstilles” helt specifikt til ens ører, så de sidder fuldstændig fast og tæt. Jeg præsterede at styrte på et nedløb, hvor vandflasker og energibarer fløj rundt i terrænet, mens høretelefonerne sad uændret i ørene. Lyden er også rigtig god. Den kommer ud meget klart – selv ved meget lav volume. Dette er særlig rart, hvis man skal løbe langt, da det ellers godt kan blive lidt belastende med for meget lyd i ørene over en længere periode. Det mest geniale ved disse høretelefoner er dog, at de er trådløse. Specielt ved trailløb, hvor grene og krat nemt kan få fat i ledningen, er denne løsning optimal. Man mærker heller ikke modstand, hvis man drejer hovedet eller bukker sig. De er helt sikkert med i rygsækken til Zugspitze.

Nedløbstræning
Mere specifikt om min træning, så kan jeg sige, at jeg har gjort meget ud af nedløbstræning. Jeg har givet den fuld gas på stort set alle nedløb for at styrke og forberede benene bedst muligt til de lange nedløb i Alperne.

I modsætning til løb opad og ligeud, hvor man skal bruge masser af energi på fremdrift, så er fremdriften jo mere eller mindre ”gratis”, når det går nedad. Det vil sige, at teknikken bliver et meget vigtigt element. Hvis man formår, at have mindst mulig kontakt med underlaget, så opnår man to ting – lille belastning og en højere fart.

Hvis man har teknikken på plads, så handler resten om at turde ”give slip” og derved øge farten. I meget bakkede løb er der sindssyg meget tid at hente, hvis man er en god nedløber.

Der er nok mange holdninger til, hvad den rette nedløbsteknik er, men her er mit bud på at blive bedre til nedløb. Farten glemmer vi for et øjeblik og kun fokusere på at sætte fødderne rigtigt. For at belaste knæ og lår mindst muligt skal man hele tiden sørge for at lave sit afsæt inde under kroppen og så vidt muligt lande på flad fod (det resultere i korte skridt og mindre belastning). Hvis man tager for lange skridt, så lander man på hælen og foran kroppen. Det er en langt større belastning og det resultere i, at man smadre sine knæ og lår. Når man er blevet god til afviklingen af de korte skridt under kroppen, så skal man have et billede inde i hovedet af at jorden brænder. Og når jorden brænder gælder det om at løfte fødderne så hurtigt som muligt. Det resultere i kort, hurtig og meget lidt belastende afsæt.

Når du er blevet mere fortrolig med denne teknik, skal du til at have noget mere fart på. Og det er her, man skal turde at give slip og komme lidt ud af komfortzonen. En måde at øge farten på, er at man læner sig mere forover, samtidig med man bruger den nye ovenstående teknik, så kommer farten helt naturligt – gratis fremdrift, bum. Men det kræver altså mod og 100% fokus. Specielt hvis det foregår på små singletrails, hvor der lige pludselig er rigtig meget at holde øje med i høj fart. Men det er super sjovt, og når man får flow ned af en bakke, så kan man blive helt høj. Når man er blevet ”100m mester” i teknikken og fundet flowet, så kan man jo øge sværhedsgraden ved at finde en mere stejl og ufremkommelig bakke.

Nordisk Extrem Marathon
Min hustru og jeg har lige deltaget i NXM. Det blev en fantastisk weekend, som sluttede med en samlet 3. plads i mixklassen. For dem der ikke kender løbet, så kan det anbefales. Det er er RacingDenmark, som arrangere det, og det foregår altid i Silkeborg Skovene. Det er et 2 dages orienteringsløb, hvor man har al oppakning med sig under hele løbet (telt, sovepose, mad/energi til to dage, tøj osv.). Alt efter hvor let grej man kan skrabe sammen, så løber man med ca. 6-7kg pr. mand. Vi deltog i den distance som hedder X35, hvor vi hen over weekenden fik løbet 51km. Man kan også deltage i længere distancer, hvis man vil det. Starten gik fra Himmelbjerget i år og udover at skulle finde vej, så er der også indlagt vandpassager, hvor man skal svømme med al sin oppakning over åer og søer. Det længste svømmestræk i år var vel omkring 100meter og MEGET koldt. Første dagen afsluttes et hemmeligholdt sted ude i skoven, hvor der er nightcamp for alle deltagere. Natten i år var regnfuld og kold, så vi (læs: min kone) var noget stiv i stængerne om morgenen, da vi skulle afsted på dag 2. Men vi fik gang i bentøjet og lavede nogle dejligere vejvalg, specielt i den sidste halvdel af løbet, hvilket gjorde, at vi kunne løbe ind på en 3. plads.

NXM blev mit sidste lange ”træningspas” inden Zugspitze Ultratrail om små 3 uger. Nu skal træningen nedtrappes og fokuseres mere på den mentale del af den kommende udfordring. Der skal nørdes højdeprofil, placering af depoter osv. De sidste beslutninger omkring energi og udstyr skal også falde i hak. Vi kører den 18. Juni – det bliver godt.