Det er lækkert og fedt at løbe i naturen i godt vejr, men det er med risiko for at støde ind i flåter. Dem vil vi alle gerne undgå, så her kan du læse lidt om, hvordan du bedst kan gardere dig imod de små bæster.

Beklædning
Hvis man vil være helt sikker på at undgå uønsket besøg fra de små blodsugere, så skal man holde sig væk fra alle naturområder, men det gider vi ikke, så man må tage sine forholdsregler. Én af dem er beklædningen, for flåterne går efter den bare hud, hvor de kan sætte sig fast og suge løs. Derfor går anbefalingerne på gummistøvler og langt tøj, men det holder jo ikke rigtig for en løber. Man kan dog eksempelvis vælge et par lange kompressionssokker, som dækker hele u...