CPH Half melder udsolgt på rekordtid

Interessen for at deltage i motionsløb har aldrig været større. I weekenden måtte CPH Half melde alt udsolgt – tre måneder før tid – og boomet i tilmeldinger skyldes især to ting. I 2022 kunne CPH Half melde udsolgt to uger inden løbsstart. I år skete det allerede denne weekend - tre måneder før startskuddet til motionsløbet lyder. Efter nogle kedelige år med corona er danskerne blevet ramt af løbefeber, og hos Sparta Atletik & Løb, der er en af verdens mest erfarne løbsarrangører, har man oplevet et sandt boom i interessen for at løbe sammen med andre med et startnummer på maven. “Det er en tendens, der er blevet forstærket hele foråret og frem til nu,” fortæller Dorte Vibjerg, administ...