Verdens stærkeste kvindefelt, en lynhurtig nordmand og et herrefelt som igen kan jagte verdensrekorden. Det er en del af ønskerne for elitefeltet ved Copenhagen Half Marathon 2018.
Arrangørerne af Copenhagen Half Marathon har en klar drøm for løbet i 2018. På startstregen skal stå verdens stærkeste kvindefelt.
"Vi har vist, at vi har ruten til, at der kan løbes rigtig stærkt, og at det bestemt er muligt at sætte en ny verdensrekord i den danske hovedstad, hvilket vi vil jagte for både mænd og kvinder i 2018. Derfor vil vi også se nogle af verdens allerbedste løbere i København igen i 2018, og vi har en drøm om, at vi kan samle verdens stærkeste kvindefelt," siger Henrik Paulsen, der er sport...