Amager Ressource Center og SLA har nu offentliggjort det endelige design for tagpark + skipiste på Amager Bakke – den kombinerede skiløjpe og aktivitetspark, der fra september i år vil pryde Københavns nye forbrændingsanlæg som en offentlig og naturfyldt grøn tagpark.

Tagparken, der oprindelig blev udtænkt af BIG - Bjarke Ingels Group, er designet af de danske bynatureksperter og landskabsarkitekter SLA. Når projektet står færdig i september 2018, vil den grønne tagpark tilbyde en bred vifte af udendørsaktiviteter for både københavnere og besøgende: Vandrestier, legepladser, street fitness, trail running, udsigtspunkter, klatrevægge og læposter - samt 500+ meter skiløjper designet af BIG....