Historien om Tim “The Halo” Don er en af de mest enestående i professionel sport det seneste år. To dage før Ironman VM på Hawaii i oktober sidste år, blev Tim Don kørt ned og brækkede nakken. På søndag kan manden med den hurtigste Ironman tid nogensinde kvalificere sig til Ironman VM 2019, når han for første gang siden den forfærdelige ulykke skal deltage i en Iroman. En lang række af verdens bedste triatleter følger trop og vil give Tim Don kamp til stregen.

Når deltagerne krydser målstregen efter at have gennemført den mest ikoniske distance i verden, de 3,8km svømning, 180km cykling og 42,2km løb er der altid store følelser i spil. På søndag kan begejstringen og følelsesbarometret nå nye højder når engelske Tim Don, der er indehaver af den hurtigste registrede Ironman-tid i verden (7t40m23s), har muligheden for at kvalificere sig til Ironman VM 2019 mindre end et år efter han brækkede nakken:

“Tim Don er først og fremmest en verdensklasse triatlet, det var han før ulykken hvor han netop havde sat hurtigste tid i verden og meget tyder på at han også er det efter ulykken. Han vandt sitt første stævne på den halve Ironman distance i sit comeback, og nu står han overfor, for første gang siden ulykken til, at skulle igennem de tre dicipliner på triatlonsportens kongedistance til KMD Ironman Copenhagen. Så det er en helt fantastisk fortælling der kan skrives på søndag,” siger Thomas Veje Olsen, direktør for Ironman i Danmark.

“The man with the halo”
I det forgangne år har Tim Don opnået nærmest kultstatus. Hvor billeder og film af hans træning, Tim Don har trænet med fire skruer i hovedet og en stålramme omkring hovede og skuldre, er blevet flittigt refereret til i hele verden i både traditionelle medier og på sociale medier, hvor han er blevet kendt som “The man with the halo”.

I det samlede felt på mere end 3.000 deltagere er 53 af verdens bedste triatleter til start, og det er selvfølgelig ikke givet at Tim Don sikre sig kvalifikation til Ironman VM. Men mulighederne er absolut tilstede og dermed vil der skrives et helt fantastisk kapitel i historien om Tim Don. Der venter derfor de 150.000 tilskuere og de øvrige deltagere en enestående mulighed for at være en del af en historie og fortælling, der hvis det lykkedes vil gå verden rundt,” siger Thomas Veje Olsen.

Blandt de øvrige professionelle triatleter til KMD Ironman Copenhagen bør man også holde særligt øje med:
Australske Cameron Wurf, der sidste år satte hurtigste cykel tid nogensinde til Ironman VM på Hawaii.
Det nye svenske stortalent Jesper Svensson, der i år har vundet Ironman Brazil ved at føre fra start til slut.
Samt de bedste danske bud på medaljer i Jens Petersen Bach, Esben Hovgaard og Thomas Strange Hansen.
Se hele listen HER

Bemærk: Sidste år var det et rent kvinde pro felt til KMD Ironman Copenhagen – I år er det et rent herrer pro felt.