Flotte præstationer fra CPH marathon

Lidt over 12.000 løbere deltog i dette års udgave af Nykredit Copenhagen Marathon og kun 2 minutter og 17 sekunder efter startskuddet løb, kunne vinder Julius Mutai fra Kenya løbe ind over målstregen. Langt ind i løbet så det ud til, at der ville blive sat ny løbsrekord på herresiden. Dog viste det sig, at marathondistancen er sin helt egen, og at man ikke kan vide sig sikker på noget, før løberne er i mål.

DET BREDDE ELITEFELT SÆTTER SIT PRÆG PÅ LØBET

Vinderen af dette års Copenhagen Nykredit Marathon, Julius Mutai fra Kenya, lå helt ud til 30 km mærket til at sætte ny løbsrekord. Fra start blev der lagt ud i et godt tempo, hvor en lille gruppe på 3-4 udenlandske eliteløbere hurtigt skilte sig ud. Halvejs i løbet, som blev passeret i 1:05:15 timer, valgte den senere vinder dog at trække fra, og fortsætte på egen hånd, i et nu højere tempo. Dette skulle dog vise sig at blive et lettere dyrt valg. Julius ender med at tabe en del tid, ved at løbe i det opskruede tempo, og slutter i tiden 2:17:54 timer, med god margin ned til løbets anden plads, som bliver vundet i tiden 2:21:34 timer af den etiopiske løber Amare Abebe.

Den bedste mandlige dansker blev ikke overraskende Thorkild Sundstrup fra Århus Fremad, som fra start kom til at løbe alene. Ikke destomindre formåede Thorkild at sætte ny personlig rekord med ca. 1 min, en tid som helt sikkert kunne være hurtigere, hvis Thorkild havde haft nogen at løbe med hele vejen.

OVERRASKENDE BEDSTE DANSKE KVINDE

Kvindernes løb blev lige som herrenes løb domineret af de udenlandske løbere, hvor en trio på tre afrikanske løbere hurtigt skilte sig ud, og fulgtes ad helt ud til næsten 30km mærket. Her formåede den etiopiske vinder Ayelu Abebe Hordofa dog at trække fra de to øvrige løbere. En føring som holdte hele vejen ind. Dermed vandt Ayelu sin første sejr i et internationalt marathonløb. Det var da også en meget rørt vinder, der passerede målstregen i 2:40:02 timer. Løbsrekorden på kvindesiden var aldrig rigtig i fare for at blive slået, dertil var tempoet allerede fra start, lidt for langsomt.

Bedste danske kvinde blev løbets helt store overraskelse. Lone Balling fra Skive lagde ud i et højt tempo, og formåede at holde forhåndsfavoritten og klubkammeraten Luise Sønder bag sig hele vejen. Dette gav Lone en flot personlig rekord på næsten 2 minutter. Luise Sønder, som mange havde tippet til at skulle vinde, fortæller følgende: “Allerede fra 15km kan jeg mærke, at det ikke fungerer optimalt. Jeg oplever, at det herfra bliver en lang kamp, men jeg VIL gennemføre.”

 

VINDERE AF NYKREDIT COPENHAGEN MARATON 2014

Mænd:

1. Julius Mutai, Kenya – 2:17.54
2. Amare E Abebe, Ehtiopia – 2:21.34
3. Abdellatif Ait Hasine, Bahrain – 2:24.37
4. Thomas Bereket Tewelde, Norway 2:25:20
5. Thorkild Sundstrup, Denmark 2:25:31

Kvinder:

1. Ayelu Abebe Hordofa, Ehtiopia – 2:40.02
2. Rael Kimaiyo, Jepyator – 2:42.21
3. Herriet Jepchumba Chebore, Kenya – 2:48.00
4. Lone Balling, Denmark 2:49:10
5. Luise Sønder, Denmark 2:53:56