Flyversergent løber 420 km i rekrutteringens navn

53 km om dagen i otte dage. Det er, hvad sergent Ninna løber og flyveroverkonstabel Cassandra cykler fra søndag den 5. juli om formiddagen. Her går starten på deres tur fra Frøslevlejren ved den dansk/tyske grænse. Endemålet er Skagen.

Et af turens formål er at skabe opmærksomhed omkring de mange uddannelsesmuligheder, der er i Forsvaret. Man vil for eksempel meget gerne lokke uddannelsessøgende til en af de syv ”Inspirationsdage for unge”, der kommer til at løbe af stablen i august. Ruten er i samme ånd lagt, så den også binder de tre værn sammen. De to flyvere gør derfor undervejs stop og overnatter på både Haderslev Kaserne og Flådestation Frederikshavn. Her vil lokale medarbejdere fortæ...