GUIDE TIL: T-shirts eller singletter til sommerløb

Om sommeren har en god løbe t-shirt den funktion at holde dig tør om kroppen, når du sveder, samt give dig ekstra beskyttelse mod sol og direkte vindkøling.  Endnu en funktion er selvfølgelig mere et blufærdighedsspørgsmål, for i temperaturer over et par og tyve grader kan du lige så godt løbe med bar overkrop. Det er der flere prominente (mandlige) løbere, der i øvrigt dyrker med stor fornøjelse. Den ukronede konge inden for disciplinen må være ultratrailløberen Anton Krupicka! Og jo varmere det bliver, jo mindre bliver også kravene til din beklædning. T-shirt eller singlet? Singletten er som udgangspunkt primært til brug om sommeren, da den giver maksimal udluftning under armene. Den er le...