Løb og atletik har altid været en vigtig del af Henrik Vincentsens liv. Han har været medlem af Sparta i godt halvdelen af sit liv, og nu er tiden kommet til, at han skal følge i Niels Jørgen Holdts store fodspor som formand for Sparta. Læs hans tanker om skiftet og om løbeverdenens og Spartas fremtid her.

Først og fremmest tillykke med formandskabet for Sparta! Du har været medlem af Sparta i 20 år og siddet i bestyrelsen de sidste otte år, så du kender Sparta som din egen bukselomme. Hvad er dit eget forhold til atletik og løb? Og hvad var det, som gjorde, at du gik med i bestyrelsen for otte år siden?
Atletik har været en del af mit liv i mere end 35 år, og det er nok ikke helt tilfældigt, at det var atletikken, som fangede mig, idet jeg kommer ud af en atletikfamilie. Min far har som ung dyrket atletik og har siden været en ivrig løber, som fortsat høster massevis af medaljer ved danske mesterskaber på landevej og til crossløb for masters, og min onkel har været dybt involveret i atletikken i FIF Frederiksberg, så længe jeg kan huske. Og da min storebror startede til atletik, skulle jeg selvfølgelig også prøve.

Jeg startede i en alder af 9-10 år med at løbe med på min fars løbeture. På daværende tidspunkt boede vi i Humlebæk og havde ca. 1,5 km løb til en lille skov, hvor vi havde en fast rundstrækning på ca. 2 km. Der kunne min far løbe tre runder, mens jeg løb to, hvorefter vi kunne følges hjemad igen. Samtidig startede jeg på børneatletik i Nivå GF, hvor jeg i de første år bl.a. trænede sammen med Bjergsø-brødrene (ølbryggerne Mikkel Borg Bjergsø og Jeppe Jarnit-Bjergsø).

Frem til ca. 18-årsalderen var det langdistanceløb, som var min disciplin, men da klubbens hold i Danmarksturneringen stod og manglede en løber på 400 meter hækkeløb, meldte jeg mig til at tage den tjans. Det gik hverken værre eller bedre, end at jeg gik ud og vandt løbet, hvilket gav en naturlig interesse for at udforske denne disciplin mere. I 1996 fik jeg debut på det danske atletiklandshold på ‘den lange hæk’, og året efter blev jeg medlem i Sparta og vandt mit første danske mesterskab på distancen. Og siden da har jeg været en aktiv del af Sparta, først som en del af elitemiljøet, men i de sidste 11-12 år som motionist.

Atletikken har altid fyldt meget i mit liv, og jeg har altid haft lyst til at give noget tilbage til den sport, som har givet mig så mange oplevelser og venner – og det var også i atletikken, jeg fandt kærligheden, min hustru Kathrine, som var højdespringer og syvkæmper. Derfor valgte jeg at gå bestyrelsesvejen i stedet for trænervejen, fordi ledelsesrollen passede bedst til mine kompetencer og min stramme kalender.

Du overtager stafetten som formand efter Niels Jørgen Holdt, som har været synonym med Sparta Atletik & Motion igennem de sidste 33 år, hvor han har været formand og gjort Sparta til Danmarks mest profilerede løbeklub og dermed skabt et stykke idrætshistorie. Kan du beskrive, hvad det er for en klub, du overtager formandskabet på? Og er det med rystende hånd, du overtager roret?
Grundlæggende er Spartas ‘tilstand’ rigtig sund med en stor og velfungerende motionsafdeling. Det er Danmarks stærkeste atletikafdeling med en eventafdeling, der leverer løb i verdensklasse, som eksempelvis CPH Half, Telenor Copenhagen Marathon og DHL Stafetten. Og der er for mig ingen tvivl om, at Niels Jørgen er arkitekten bag den udvikling, som er skyld i, at Sparta er den klub, den er i dag. Han har været en fantastisk formand for klubben med sit enorme engagement og med sit klare billede af, hvilken retning klubben skulle bevæge sig i. Og så har Niels Jørgen over årene formået at opbygge et stærkt sekretariat, som er motoren bag klubbens arrangementer og den daglige drift. Så selv om der er nogle kæmpe sko at skulle fylde ud, så har jeg ro i maven, fordi vi allerede har holdet, som kan løfte opgaverne.

Men selvom udgangspunktet er godt, så ser jeg stadig udviklingsmuligheder for klubben, både i forhold til de tilbud vi har til klubbens medlemmer, og i det arbejde der lægges i at skabe sportslige resultater på højeste niveau, men også i forhold til udviklingen af vores løbsarrangementer, så de kan skabe endnu større oplevelser for de mange deltagere.

Men derudover er jeg af den holdning, at klubbens position forpligter. Vi skal som Danmarks største atletikklub aktivt bidrage til at udvikle atletikken i Danmark, ligesom vi skal være en stemme i forhold til at sikre rimelige forhold for idrætslivet i Hovedstadsområdet.

Du har sagt, at din ledelsesstil måske er en smule anderledes end Niels Jørgens, om end der ikke kommer til at ske en større revolution. Kan du uddybe det og koble et par ord på, hvordan du håber at blive som formand?
Når jeg siger, jeg bliver en anden type formand end Niels Jørgen var, så bunder det mest af alt i, at klubben er meget anderledes nu, end da Niels Jørgen blev formand. Klubben er gået fra at være en lille klub med få ansatte, hvor Niels Jørgen i praksis både var direktør, regnskabsansvarlig, løbsarrangør og havde mange flere roller. I dag har vi opbygget en organisation med et sekretariat, der håndterer den daglige drift af klubben. Og da jeg samtidig har et civilt job uden for sporten og derfor ikke bliver ansat i klubben, vil jeg skulle varetage formandsposten på en anderledes måde end Niels Jørgen.

Man vil derfor ikke opleve en markant ændring i forhold til den retning Sparta bevæger sig i, men vi kommer til at justere på de indre linjer i klubben. Vi har allerede igangsat en justering af klubbens organisation og ledelse, ligesom vi kommer til at justere på nogle af de administrative processer, alt sammen med det formål at konsolidere klubben og skabe bedre rammer for klubbens aktiviteter.

Du overtager en klub, som består af Danmarks ledende motionsafdelinger, en aktiv atletikafdeling og en håndfuld af landets største løbsarrangementer. Hvordan ser du hver enkelt af disse afdelinger i klubben dags dato? Og hvor ser du klubbens tre grene have hver deres potentialer og udfordringer i tiden?
Sparta består i dag af tre velfungerende ‘afdelinger’; motion, atletik og løbeevents. Selvom afdelingerne på nogle punkter er forskellige, er der bred enighed i bestyrelsen om, at vi skal forblive ‘ét Sparta’ og arbejde mod at blive endnu mere integreret som forening og udnytte de synergier, der er mellem de enkelte afdelinger.

Vi har en stor motionsafdeling med rigtig mange medlemstilbud i form af løbsarrangementer, træningstilbud og sociale arrangementer. Og vores motionsudvalg arbejder løbende på at udvikle vores tilbud, så de bliver bedre og kan tiltrække flere løbelystne københavnere. Men vi kan samtidig se, at der er opstået en del løbefællesskaber, som også er gode til at tiltrække løbere til deres træningsmiljøer. Dem skal vi lære af og forhåbentlig også samarbejde med, for de tiltrækker nogle grupper af løbere, som vi har sværere ved at tiltrække.

På atletiksiden har Sparta i efterhånden rigtig mange år været altdominerende for både ungdommen og seniorer. Det er et resultat af et godt stykke arbejde af trænere og ledere i klubben. Men jeg tror på, at vi har potentialet til at skabe endnu bedre resultater og få flere atleter, som kvalificerer sig til internationale mesterskaber. Derfor har vi også allerede foretaget en justering af vores organisation, hvor vi har lagt ungdoms- og senioratletikken sammen til en samlet atletikafdeling. Målet med dette er at skabe et atletikkoncept, som strækker sig fra de yngste årgange helt frem til eliten – den såkaldte blå tråd – som kan hæve resultatniveauet og forhåbentligt fastholde flere talenter i sporten, når de unge skal til at vælge, hvor meget de vil prioritere atletik i forhold til eksempelvis uddannelse. Derudover skal vi se på vores rammer for masters-atletik, som måske kan blive et naturligt bindeled mellem atletik og motion.

Endelig er der vores eventafdeling, som har formået løbende at udvikle på vores ‘flagskibs-arrangementer’, så de nu er nogle af verdens bedste løbsarrangementer. Her er det vigtigt, at vi fortsat udvikler og forbedrer arrangementerne, så de holder højeste kvalitet, og løbende introducerer nye innovative tiltag, som kan forbedre deltagernes oplevelse.

Atletik har altid fyldt meget i mit liv, og jeg har altid haft lyst til at give noget tilbage til sporten.

Vi kan se, at markedet for løbsarrangementer generelt er presset, og flere af de store traditionsrige motionsløb mister deltagere år efter år. Vi har formået at fastholde interessen for Spartas løb, hvilket jeg er overbevist om kan tilskrives vores løbende fokus på udvikling af løbsoplevelsen. Denne fortsatte udvikling af løbskoncepterne bliver helt afgørende for Spartas fremtid.

Især på eventsiden har Sparta haft en historisk tradition for at være helt på forkant af udviklingen i dansk løb. Ja, hvis man skulle være lidt udansk, kunne man fristes til at sige, at Sparta har været med til skabe det landskab af løbeevents, som meget af Danmarks store folkelige løbeboom bygger på. Hvordan ser du Spartas rolle i fremtiden, som fornyer af løbesporten?
Sparta har i mange år været med til at forme udviklingen af løbsarrangementer i Danmark. Løbskoncepter som DHL Stafetten og kvindeløb er startet i Sparta og er blevet faste bestanddele af det danske løbemarked. Vores løbsledelse arbejder hele tiden på at videreudvikle vores arrangementer med nye features og oplevelser for løberne og for familie og venner, som tager opstilling som tilskuere langs ruten. Men vi skal også hele tiden afsøge muligheden for nye initiativer, som kan skabe unikke løbeoplevelser.

For få år siden afviklede vi i samarbejde med Dansk Atletik Forbund verdensmesterskaber i halvmarathon i Københavns gader med deltagelse af mere end 30.000 motionsløbere, hvilket var en sand folkefest. Og i marts i år havde jeg fornøjelsen af på nærmeste hold at opleve VM Cross, som blev afviklet omkring Moesgaard Museum i Aarhus. Her havde Dansk Atletik Forbund igen været med til at flytte grænserne for, hvordan sådan en type arrangement kan afvikles, hvilket gav en unik oplevelse for både verdenseliten, som kæmpede om VM-titlen, og for de mange motionister, som fik lov at prøve kræfter med den inspirerende rute. Sådanne arrangementer håber jeg, at Sparta er med til at skabe i fremtiden – gerne i samarbejde med atletikforbundet.

Løb er på alle måder Danmarks folkesport nummer et, om end folk naturligvis løber af mange forskellige grunde. Hvordan ser du løberlivet generelt for danskerne anno 2019, og hvilke løbere skal en løbeklub som Sparta være noget for i din optik?
Jeg tror, sundhed og logistik fylder meget for rigtig mange mennesker. Med det mener jeg, at opmærksomheden omkring fordelene ved en sund livsstil er kommet for at blive, men samtidig bliver vi mere og mere presset på tid i vores hverdag. Og i den sammenhæng bør løb altid være en attraktiv motionsaktivitet for mange.

Sportsfirmaet Nike har brugt sloganet “Just do it”, hvilket jeg synes er meget rammende for løb. For man kan løbe alle steder, på alle tidspunkter, uanset formål og ambition, og det er denne fleksibilitet, som er en af styrkerne ved løb.

I en klub som Sparta skal vi derfor også arbejde på at have attraktive tilbud til langt de fleste løbere, uanset om man vil kæmpe om mesterskaber eller bruge løb som vejen til en sundere livsstil. Jeg synes allerede, at vi på nuværende tidspunkt har mange gode tilbud til vores medlemmer i form af træning med fokus på både kvalitet og socialt samvær og et stort antal medlemsarrangementer, hvilket også omfatter alle vores løbearrangementer.

Med afsæt i ovenstående virker det til, at der findes et klart potentiale for at få flere motionsløbere ind i landets løbeforeninger som Sparta, end der er i dag. Men er det et mål for dig, at klubben skal vokse, eller hvordan ser du fremtidens atletikklubber positionere sig i blandt landets løbere?
Jeg ser selvfølgelig gerne, at flere løbere og atletikudøvere synes, at vi har så attraktive medlemstilbud, at de ønsker at blive en del af Sparta. Men det er for mig ikke en målsætning i sig selv at få medlemstallet til at vokse. Jeg vil hellere fokusere på, at det, vi tilbyder vores medlemmer, er et godt produkt, hvor pris og kvalitet hænger sammen, hvilket i øvrigt også gør sig gældende for vores løbsarrangementer. Kan vi levere det, så tror jeg også på, at vi kan fastholde en god medlemsskare. Når det er sagt, er det også vigtigt at huske på, at vi er en forening, og at foreningslivet grundlæggende baserer sig på frivillighed. Det er for mig en vigtig værdi at fastholde, dels fordi frivillighed er nødvendigt for at kunne opretholde klubbens mange tilbud, og dels fordi frivillighed er med til at give fællesskab, engagement og identitet til klubben.

Det sidste års tid har Sparta på flere måder været mere end en klub for københavnerne. Men sammen med lokale kræfter over hele landet arrangerer I nu fællestræninger frem mod jeres store hovedløb, Copenhagen Marathon og CPH Half. Hvorledes ser du Sparta udrulle sig endnu mere i det danske løbelandskab både som rollemodel og initiativtager til at få folk ud at løbe? Og hvorledes ser du disse nye samarbejder på tværs udvikle sig fremover?

Fællesskaberne kan være med til at tiltrække nye løbere, som ikke tidligere har opsøgt organiserede løbetræningstilbud.

De seneste år har vi set en tilbagegang i antallet af danske deltagere til Copenhagen Marathon, mens vi samtidig har oplevet en stor vækst i antallet af udenlandske deltagere. Det har været en udfordring for os, at mange danskere ikke har set og opfattet det internationale niveau, vi har formået at løfte Copenhagen Marathon til de seneste år, så de derfor har valgt at lægge deres marathonrejse i udlandet. Ikke mindst Berlin Marathon har tiltrukket mange danske løbere gennem tiden.

Med Telenor som hovedsponsor satte vi os for at skabe en bredere national opmærksomhed omkring Copenhagen Marathon. Vi blev fra start modtaget med åbne arme af de mange lokale løbefællesskaber, som i høj grad har været med til at forme konceptet. Med Nordea-fonden i ryggen som bidragyder for Copenhagen Half Marathon tog vi satsningen endnu videre og udvidede konceptet til også at omfatte Copenhagen Half Marathon. Det, de oplever ude i de lokale løbefællesskaber, er, at de med vores brand i ryggen får lokal opmærksomhed og tilgang til deres træninger og arrangementer. Mange tager familie og venner med, som enten løber kortere ture eller står klar med væske samt hjemmebagt kage og kaffe.

Jo flere vi kan få til at tage ejerskab for hovedstadens to signaturevents, jo flere kan vi i fællesskab få til at snøre løbeskoene og blive en del af løbebevægelsen, uanset om ambitionen er marathon eller ej. Målsætningen fremadrettet er at udvide konceptet og inkludere endnu flere klubber og løbefællesskaber, men også virksomheder og andre kommercielle partnere, der vil vække interessen for løb i fællesskaber lokalt eller nationalt.

Succesen målt på årets deltagelse i Telenor Copenhagen Marathon er stor. Et rekordhøjt antal danskere vil stå på startstregen blandt de mere end 13.000 løbere, vi forventer til start. Og sammen med hovedstaden og dens mange aktører er vi klar til at modtage de mange løbere og give dem en fest og helt unik marathonoplevelse.

I de sidste par år er der dukket mange nye og anderledes organiserede løbeklubber og uformelle løbefællesskaber op. Fællesskaber, som har kunnet tage højde for den enkelte motionsløbers livsvilkår såsom arbejde, interesser, alder og familiesituation. Hvad er det, disse fællesskaber har kunnet tilbyde, som de traditionelle klubber har manglet?
Jeg tror faktisk ikke, forskellen på de nye løbefællesskaber og de traditionelle løbeforeninger er så stor. Den primære forskel er måske netop, at foreningerne er baseret på foreningstankegangen, som for nogen måske kan virke en smule gammeldags, mens flere af de nye løbefællesskaber udspringer af kommercielle interesser, som har været dygtige til at skabe en ny og måske mere moderne form for løbeidentitet.

For den enkelte løber tror jeg derudover, at den største forskel er, at et medlemskab af en forening koster et årligt kontingent, hvilket ikke er tilfældet for mange af løbefællesskaberne. Kontingentet i foreningerne går til at finansiere foreningens drift og skabe aktiviteter og tilbud til medlemmerne, og man betaler i princippet for den samlede pakke af tilbud. Men hvis man kun ønsker at udnytte få af medlemstilbuddene, kan ‘den samlede pakke’ for nogle måske synes for dyr.

Jeg er derfor ikke i tvivl om, at de nye løbefælleskaber har ‘fanget’ nogle løbere fra traditionelle foreninger, men jeg tror samtidig også, at fællesskaberne kan være med til at tiltrække nye løbere, som ikke tidligere har opsøgt organiserede løbetræningstilbud. På den måde tror jeg derfor også, at løbefællesskaberne og foreningernes tilbud supplerer hinanden på en god måde og skaber nogle varierede tilbud, som kan fastholde danskernes interesse for løb.

Og nu til et måske lidt kontroversielt spørgsmål: Flere atletikklubber har det sidste stykke tid udtrykt bekymring for, om Royal Run som årligt tilbagevendende begivenhed bliver så stort, at det tager økonomien ud af de mindre løb og dermed fjerner en stor bid af lagkagen for indtægter fra de store løb. Hvad er dine tanker om dette?
Jeg kan godt forstå bekymringen hos nogle af de mindre foreninger, som også er nye spillere på løbemarkedet som Royal Run. Men det er på ingen måde et nyt fænomen, at andre aktører byder ind på det danske løbemarked.

Hvis Royal Run bliver en årligt tilbagevendende begivenhed, tror jeg, at foreningerne skal se det som en mulighed frem for en konkurrent til de lokale motionsløb. Royal Run vil tiltrække en masse deltagere, som normalt ikke er en del af løbemarkedet og løbeforeningslivet. Så her er måske en mulighed for at tiltrække nye medlemmer til klubben, eksempelvis ved at arrangere lokal fællestræning frem mod Royal Run.

Som arrangør af et mindre løbsarrangement kan det være svært at konkurrere mod store arrangementer som Royal Run, men hvis man som løbsarrangør formår at skabe en god løbeoplevelse for deltagerne, er jeg slet ikke i tvivl om, at der er plads til både de store og små arrangementer. Og så synes jeg, at man som forening skal holde fast i arrangementets lokale tilknytning, da jeg er overbevist om, at mange løbere hellere vil støtte den lokale forenings arrangement end at lægge deltagerbetalingen i lommerne på eksempelvis aktionærerne bag de store dameblade.

Når du afleverer Sparta efter 33 år som formand – hvad er det så for en klub, du efterlader?
Meget kan ske på 33 år, og jeg ser slet ikke min formandsrolle i et perspektiv, der rækker så langt ud i fremtiden. Men så længe jeg har tid og lyst og føler, at jeg har noget at bidrage med, kan jeg godt forestille mig at fortsætte. Men det forudsætter selvfølgelig også, at generalforsamlingen vælger mig til formand, når posten er på valg.

Men det er min klare ambition, at når jeg på et tidspunkt skal overdrage formandsposten til den næste formand, at jeg så overdrager en sund klub, som har forstået at følge med tiden i forhold til såvel medlemmerne som vores løbsarrangementer. Og så ville det da være fantastisk, hvis vi kunne bryste os af at have ført en atlet eller to frem som medaljevinder ved et af de internationale mesterskaber.

 

About The Author

Related Posts