Copenhagen Marathon fejrer i år 40-årsjubilæum, og løbet har udviklet sig fra at være for de få ‘særlinge’ til en kæmpe folkefest. Læs historien bag.
995 løbere. Så mange løbere stod klar på startstregen på Vor Frue Plads i Indre København, da startskuddet lød til den første udgave af Copenhagen Marathon tilbage i 1980. Noget af en modsætning til det 40-årsjubilæumsløb, som er i vente den 19. maj, hvor der forventes deltagerrekord på mere end 12.644 løbere, og hvor Telenor Copenhagen Marathon er blevet tildelt IAAF’s Road Race Bronze Label. Denne forskel er også et godt billede på, hvordan hele opfattelsen af marathonløb og marathonløbere har ændret sig igennem Copenhagen Marathons levetid.
“Tilbage i 1980, da vi fik idéen til den første version af Copenhagen Marathon, da blev marathonløbere opfattet som særlinge, og det var kun familien, som var ude og kigge på. I dag er det en kæmpe folkefest fyldt med underholdning, som inddrager hele byen,” siger Niels Jørgen Holdt, tidligere mangeårige formand i Sparta Atletik & Motion, og som har været med lige fra begyndelsen i 1980. Vi skulle selv stå for afspærringer, og det betød, at løberne måtte løbe ud og ind mellem biler, da meget af ruten simpelthen ikke var afspærret. “Det var Niels Stæhr fra Politiken, som havde set et løb i udlandet, og så kontaktede han Heinrich Dueholm i Sparta, da Sparta og Politiken igennem mange år havde arrangeret løb rundt om Bagsværd Sø. Heinrich foreslog, at det skulle være et marathon. Men da der skulle være møde på kommunen, var han syg, og så var jeg med i stedet. Vi blev enige om at lave et marathon, og det var egentlig sådan, at Copenhagen Marathon blev til,” siger Niels Jørgen Holdt. “Det var virkelig svært at opnå forståelse hos politi og andre myndigheder de første mange år. Vi skulle eksempelvis selv stå for afspærringer, og det betød, at løberne måtte løbe ud og ind mellem biler, da meget af ruten simpelthen ikke var afspærret. Et andet eksempel på de mange udfordringer var i 1981. Her gik ruten næsten hele vejen ud til Kastrup ad Amager Strandvej, og det resulterede i, at Langebro gik op to gange, hvor løberne måtte stå og vente 5-10 minutter, før de kunne komme videre,” siger Niels Jørgen Holdt. Fra Valby til Islands Brygge “Efter i cirka 30 år at have haft start på Vester Voldgade, og mål ved den Sorte Diamant og i en kort årrække på ridebanen ved Christiansborg, så flyttede vi i 2010 start- og målområdet til Islands Brygge, hvilket jeg har været rigtig glad for. Det er tæt på centrum, og logistikken til og fra er rigtig god. Vi var nødt til at flytte start- og målområdet, da vi havde behov for mere plads, og de seneste 10 år er kvaliteten af og interessen for Copenhagen Marathon vokset enormt. Vi havde langt fra et dårligt løb før, og langt de fleste løbere har altid været tilfredse, men for os som arrangører er der sket rigtig meget de seneste 10 år, og det skyldes blandt andet vores nuværende hovedsponsor Telenor, som har været med til at udvikle løbet på alle parametre,” siger Niels Jørgen Holdt. “Tilbage i 1980’erne løb vi også på Frederiksberg, men i en lang årrække var Frederiksberg ikke på rutekortet. Siden 2017 har Frederiksberg været en fuld integreret del af Telenor Copenhagen Marathon, og den ruteomlægning står sammen med flytningen af startog målområdet som to af de vigtigste tiltag, vi har lavet i løbets historie,” siger Niels Jørgen Holdt. Der arbejdes på mange forskellige tiltag, som skal gøre Telenor Copenhagen Marathon 2019 til en helt ærlig oplevelse. En del af dem skal være en overraskelse for løberne og tilskuerne, men følgende kan afsløres.
Under Telenor Copenhagen Marathon bliver der cirka brugt:
En svær begyndelse
Det første år gav løbet et stort underskud, men i takt med at der kom flere deltagere, kom der mere styr på økonomien. Deltagerantallet voksede hurtigt i løbet af de første år, og i 1983 var der 3.011 løbere tilmeldt, og hurtigst af dem var den nu afdøde marathonkonge Henrik Jørgensen, som også vandt løbet året forinden. Op igennem 1980’erne var der flere af de største danske marathonnavne, som sejrede ved Copenhagen Marathon. Udover Henrik Jørgensen, så vandt Allan Zachariasen i 1988, og årene forinden havde Svend Erik Kristensen sejret, og i 1987 tilmed i en tid, som i 30 år stod som løbsrekord. Der blev altså løbet stærkt i 1980’erne, men det var bestemt ikke under optimale forhold.
Ruten er i det hele taget blevet ændret rigtig meget i løbet af de snart 40 udgaver af løbet. I en periode løb man blandt andet hele vejen ud til Valby forbi Sankt Annæ Gymnasium. Men i takt med at marathon er blevet mere og mere populært, og der er langt mere forståelse hos de relevante myndigheder, så er løbet også blevet meget bedre. Op igennem 1990’erne steg interessen stille og roligt, og i 1999 var der for største gang over 6.000 tilmeldte, da 6.500 løbere stod klar på startstregen, som i denne periode var på Vester Voldgade. Deltagerantallet faldt dog efterfølgende i årene efter, for så at stige igen, og i 2009 var der for første gang over 10.000 deltagere. Den store succes fik efterfølgende betydning for løbets fremtid.
En af de ting, han fremhæver, er ruten, som siden 2017 igen har involveret Frederiksberg. En ændring som har gjort ruten hurtigere og mere interessant.
Løbsrekorden for mænd blev sat af kenyanske William Morwabe i 2018 med tiden 2.11.15.