Når der løbes Telenor Copenhagen Marathon den 21. maj, så bliver der som tilskuer rig mulighed for at opleve en masse underholdning langs ruten.
Når de 11.000 løbere imorgen søndag sendes ud på de 42,195 kilometer rundt i København og på Frederiksberg, så bliver det i en feststemt kulisse. Der forventes nemlig i omegnen af 100.000 tilskuere langs ruten, og ud over de mange tusinde løbere, så er der også et væld af underholdning tilskuerne kan fornøje sig med.
" Det er ikke kun ruten og elitefeltet, som i år er det bedste nogensinde, det sammen er al den underholdning og de power zoner, som er langs ruten. Vi har hele 27 forskellige steder med underholdning, og det er lige fra det klassiske s...