fbpx

Umiddelbart virker løbeture, øl og bæredygtigt active wear som et usandsynligt match, men snart vil de gå op i en højere enhed. Mikkeller og Copenhagen Cartel, er gået sammen i et unikt, aktivt og innovativt samarbejde, der skal sætte fokus på plastikproblemerne i verdenshavene – og det hele starter med løbet Ocean Run.

Copenhagen Cartel er kendt for at samle plastik og gamle fiskenet op fra havet og genanvende det som smukt bade- og træningstøj. Mikkeller er internationalt anerkendt for deres velsmagende og nyskabende craft beer, og står samtidig bag en af verdens største løbeklubber, Mikkeller Running Club – og netop løbeklubben er omdrejningspunktet for partnerskabet.

Samarbejdet søsættes nemlig d. 8 juni 2022 – FN’s World Ocean Day – med eventet ’Ocean Run’, hvor medlemmer i Mikkeller Running Club, Copenhagen Cartels Ocean minded community og andre løbeglade klimaentusiaster skal tilbagelægge 5 km og derefter mødes til øl på Mikkellers restaurant, Baghaven.

Helt eksklusivt lanceres Mikkeller x Copenhagen Cartel unisex kollektion af løbeshorts og t-shirts, syet i Copenhagen Cartels signaturtekstil og Mikkellers trademark figurer trykt på designet.

Som led i samarbejdet mellem Copenhagen Cartel og Mikkeller doneres 1% af overskuddet til ngo’en Healthy Seas, der siden 2013 har haft en mission om at rense havene for fiskenet.

I dag arbejder organisationen med over 200 frivillige dykkere og 900 fiskere og fiskefarme om aktiviteter, der forebygger havaffald. Copenhagen Cartel har et direkte samarbejde med Healthy Seas, hvor de både støtter indsamlingsindsatsen med donationer, men også samarbejder om aktiviteter som clean-ups og uddannelsesprogrammer.

Healthy Seas har desuden udviklet en speciel podcast om havet til løberne, der deltager i Ocean Run.

”Vi er utroligt glade for samarbejdet med Mikkeller. Med sine 180 lokale løbeklubber spredt over hele kloden har Mikkeller Running Club tusindvis af medlemmer, og det er vores ambition, at Ocean Run skal sætte fokus på plastikproblemerne i verdenshavene og inspirere løbeentusiaster, virksomheder og alle andre mennesker til at passe på vores oceaner, ikke kun på FN’s World Ocean Day, men på alle årets 365 dage,” siger founder og CEO i Copenhagen Cartel, Katrine Lee Larsen.

Temaet for dette års World Ocean Day er “Revitalization: Collective Action for the Ocean”, og Ocean Run d. 8. juni er derfor kun begyndelsen på en kampagne, der hen over det næste år skal vise, hvordan løbeklubbens medlemmer, virksomheder og andre klimaentusiaster med små fælles handlinger kan spille en aktiv rolle i at beskytte det dyrebare liv både over og under bølgerne i planetens dyrebare verdenshave.

“Vi er stolte over vores samarbejde med Copenhagen Cartel, der på rekordfart har vokset sig til at være front runners inden for dansk, bæredygtigt modetøj. Hos Mikkeller elsker vi kreativitet og nye tiltag, så krydsningen mellem de to brands ser vi som en fantastisk mulighed for at udvikle os og lære af hinandens kompetencer. Med det kommende løbesæt forsøger vi at sætte fokus på Katrine Lees store passion – at rense verdenshavene for skrald – og vi håber samtidig, at vi med vores verdensomspændte løbeklub, Mikkeller Running Club, kan bidrage til at sende det vigtige budskab tydeligere ud i verden. Vi glæder os til Ocean Day d. 8. Juni, hvor vi vil lancere tøjet og løbe for den gode sags tjeneste,” siger Mikkel Bjergsø, grundlægger og CEO i Mikkeller.

FAKTA OM OCEAN RUN D. 8. JUNI 2022:

Gennem et unikt partnerskab skal Copenhagen Cartel og Mikkeller sammen sætte fokus på plastikproblemerne, der præger vores verdenshave.

Partnerskabet løber foreløbigt hen over det næste år, og kickstartes på FN’s World Ocean Day d. 8 juni 2022.

Det sker gennem løbet Ocean Run, hvor medlemmer af Mikkeller Running Club, Copenhagen Cartels Community og andre havglade løbeentusiaster mødes og løber 5 km for verdenshavene.

Kl. 17 samles deltagerne og kl. 17.30 lyder startskuddet fra Copenhagen Cartels flagskibsbutik på Nikolaj Plads i København. Løbet slutter på Mikkeller Baghaven i Kødbyen, hvor deltagerne samles om velsmagende øl og hygger.

I anledning af løbet har Copenhagen Cartel lanceret en eksklusiv løbekollektion inspireret af Mikkellers ikoniske figurer og syet i Copenhagen Cartels signaturtekstil skabt ud af plastik fra havene, primært fiskenet.

Kollektionen kan købes til eventet efter løbet i Mikkeller Baghaven.

Som en del af samarbejdet doneres 1% af overskuddet til NGO’en Healthy Seas, som har udviklet en podcast om havet specielt til eventet, som deltagerne kan lytte til, når de går eller løber ruten,

Det er gratis at deltage og du kan tilmelde dig lige her: https://copenhagencartel.dk/pages/events.