Who Is Number One Fun Run onsdag den 20. august – støt kampen mod kræft ved at føre en aktiv og sund livsstil.
Fire dage inden KMD IRONMAN Copenhagen finder en vigtig begivenhed sted for 5. år i træk: 1.500 mennesker løber klokken 18.00 onsdag den 20. august 5 km gennem Københavns gader i ens t-shirts. De gør det ikke for at vinde eller sætte personlig rekord, men for at have en god oplevelse og støtte op om kampen mod kræft gennem en sund og aktiv livsstil.
Who Is Number One Fun Run er et gratis 5 km motionsløb uden tidstagning, hvor alle følges ad og hvor alle deltagere får tildelt startnummer 1.
“Who Is Number One Fun Run er et 5 km løb, hvor alle deltagere får tildelt startnummer 1 og får en ens trøje til starten. Vi løber i fælles tempo: 5.45-7.00 min pr km. I dette løb er alle vindere – bogstavligt talt. Ifølge statistikkerne får en tredjedel af alle danskere kræft på et tidspunkt i deres liv, men halvdelen af disse tilfælde kan forebygges. Det budskab og vores egen rolle i denne kamp er vores sag. I kampen mod kræft skal vi nemlig huske, at vi er vores egen nummer 1, og det er derfor, vi løber dette løb,” siger Aleksandar Sørensen-Markovic, idemanden bag Who Is Number One.
5. år i træk med Who Is Number One Fun Run
Deltagerne spreder sammen budskabet i hjertet af København, hvor løberuten begynder ved Havnegade og slanger sig gennem byen, og blandt andet ind over Amalienborg Slotsplads, og når deltagerne løber gennem byen vil deres t-shirts helt sikkert sætte et aftryk og opfordre danskerne til en sundere livsstil. Løbet er bare vokset og vokset, og her 3 uger før er deltagerantallet over 600. I alt 800 tilmeldte sig i 2013.
“Dette er IKKE et løb, hvor det handler om at komme først. Det handler om at vise sin deltagelse i kampen mod kræft og møde nye spændende mennesker med samme positive indstilling til livet. Man skal komme til Who Is Number One Fun Run hvis man vil være med til at sprede vores budskab. Det at leve et aktivt liv skal være sjovt. Derfor er vores løb et fun run. De forgående år har løbet været utrolig vellykket – ikke blot grundet den gode sag, men også fordi Who Is Number One er skabt at alle de mange mennesker, der gennem de sidste 5 år har skabt projektet med deres interesse, deltagelse og støtte. Vi er alle vores egen nummer 1, og når vi i samlet flok minder hinanden om dette, så står vi sammen stærkere,” mener Aleksandar Sørensen-Markovic.
Det er gratis at deltage
Om Who Is Number One:
Statistikken viser, at hver 3. dansker bliver ramt af kræft på et tidspunkt i deres liv. 50% af disse tilfælde kunne have været forebygget, bl.a. ved hjælp af en sundere og aktiv livsstil.
– Who Is Number One er baseret på frivillig arbejdskraft.
– Who Is Number One er non-profit og modtager ingen penge.
– Alle aktive i Who Is Number One arbejder for sagen, fordi de er motiveret af at forebygge kræft gennem sund og aktiv livsstil.
– Who Is Number One støtter Kræftens Bekæmpelse.
– På http://whoisnumberone.dk/ kan man tage en test og se hvilken Who Is Number One score man får, og hvor god man er til at være sin egen nummer 1. Man kan samtidig dele den på sin Facebookvæg.
– Who Is Number One moment: http://whoisnumberone.dk/moment/ – når man poster relevante indlæg på Twitter og Instagram skaber man et ‘moment’ ved at bruge #whoisnumberonedk



