OL-atleter får økonomisk støtte til ekstra år med OL-forberedelser

50 atleter fra 12 forskellige forbund får i alt 8 millioner kroner i direkte økonomisk støtte, der skal hjælpe atleternes hverdagsøkonomi under et ekstra år med OL-forberedelser efter udskydelsen af OL i Tokyo.

Team Danmark og DIF kan nu give 50 atleter den glædelige besked, at de tildeles en fast månedlig støtte frem til og med OL i Tokyo, der er udskudt til 2021. Støtten er gjort mulig med midler fra Salling Fondene og KIRKBI A/S samt en særbevilling fra regeringen. Atleterne repræsenterer 12 forskellige idrætsgrene. Det er atletik, brydning, bueskydning, cykling, karate, kajak, ridning, roning, sejlsport, skydning, svømning og triatlon. For de fleste af atleterne bygger støtten videre på...