Royal Run-ruterne er klar: Historie, natur og ikoniske vartegn venter de 97.500 deltagere

Når Royal Run ’25 afvikles 2. pinsedag, bliver de fem værtsbyers gader og vartegn forvandlet til en royal motionsfest. 97.500 deltagere får en enestående mulighed for at opleve Ribe, Viborg, Horsens, Korsør og København/Frederiksberg på en helt nye måde. 

Årets ruter i værtsbyerne byder på alt fra historiske bydele og smukke kyststrækninger til stemningsfyldte byrum og masser af lokal opbakning. Royal Run tilbyder tre forskellige distancer: One mile, 5 km og 10 km, hvor både løbere og gående kan deltage. Bag hver rute ligger en grundig planlægning for at skabe en smidig afvikling og en oplevelse, der huskes. Fra start til mål er hver detalje overvejet – fra brede passager, der giver plads t...