Lørdag eftermiddag kl. 16.27 sætter otte ældre herrer i pigsko sig til rette i startblokkene på Ceres Park. Det gælder EM-finalen på 100 meter i klassen 80+, og selvom tempoet ikke er som Usain Bolts, er det et imponerende syn at se mænd i den alder klare en banelængde på forventeligt under 15 sekunder.
Finalen er blot en af 700, hvor et EM-medaljesæt skal uddeles. Med 12 aldersklasser hos hvert køn samt et fuldt disciplinprogram - inklusive halvmaraton og kapgang uden for stadion - er det logistisk set en kæmpe udfordring, som Aarhus 1900 har påtaget sig.
Arrangørklubben stod også bag en succesfuld afvikling af mesterskabet i 2004, men 2017-udgaven er endnu større end sidst. 3841 atletikudø...