Når København og Frederiksberg søndag den 15. september lægger gader til Copenhagen Half Marathon, vil dele af hovedstaden være spærret af for trafik i perioden 9.00-15.00. Afspærringsplanen er udarbejdet med størst mulig omtanke for beboere og trafikanter - samtidig med at ruten er lynhurtig og rekordegnet. Læs mere om hvordan du kommer rundt i byen.
Der er lagt op til en gigantisk folkefest i hovedstaden søndag den 15. september, når 25.000 motionsløbere sammen med et stærkt elitefelt bestående af verdens aller hurtigste løbere, på jagt efter verdensrekorden, deltager i Copenhagen Half Marathon. Allerede til premieren i 2015 og igen i 2016, 2017 og 2018 var CPH Half særdeles populært bland...