Pollensæsonen nærmer sig, og Astma-Allergi Danmark har hentet pollenfælden ud af sit vinterhi. Det betyder, at foreningen allerede nu holder øje med årets første pollen til gavn for os løbere.
Med pollensæsonens indtog følger tiden for irriterede øjne og tilstoppede næser for omkring en million danskere, som lider af pollenallergi. Astma-Allergi Danmark har nu monteret pollenfælden i København, 15 meter over jorden, og er klar til at fange og rapportere om årets første pollen.
Hvornår begynder pollensæsonen?
Pollensæsonens start afhænger af vejr og temperatur i vintermånederne. Typisk begynder pollensæsonen i midten af februar, men en mild vinter kan have indflydelse på træernes udfoldelse o...