”Jeg har lært at intet er umuligt – når man har stået ved 30 kilometer gennemblødt, smadret, og der beslutter at det bare er et par timers pinsler – der har man allerede udskilt sig fra alle de andre.”
Dagbog for en tom dag er en anderledes løbebog – en kogebog – det er kroppens og sindets renæssance spejlet i Toscana.
Sådan beskriver ’La Fronte Piatta’ aka danske Kenneth Boots selv sin nye løbe roman.
Hvis man har fulgt med på den danske løbe scene de sidste mange år giver det mening. Kenneth er en ivrigt ultraløber, men han er også manden som elsker at opleve og fortælle i løbesko. Godt illustreret af en udtalelse for år tilbage da han startede en guide forretning for turister som ville opleve Nordsjælland med løbesko.
– ’Jeg bliver træt af at se de lange køer af turister med paraplyer, der står stille og venter. Løb i stedet med ud i området og se og hør om den lokale historie undervejs’, lød det i 2017.
Hvis man tænker Kenneths roman som en række postkort fra Toscana giver romanen således god mening. Han løber langt, skriver, elsker mad. Alt imens hans oplever og sanser det lokale som en kærlighedserklæring til Italien.
Som sådan er bogen halv rejsefortælling, halv madglæde, helstøbt kærlig til at møde de fremmede i løbesko. En bog som både kan læses af alle med blind kærlig til Toscana, for folk som løber langt, og for alle andre som bare vil have nogle poetiske overvejelser om det at rejse og sanse sin omverden med løbesko.
Nuvel, man skal lige sætte sig over at ’La Fronte Piatta’ har lånt del titlen ’hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe’ fra Haruki Murakami. Og ja, jeg syntes det støjer negativt i baggrunden at Kenneth har valgt dette, hvilket gør at vi har trukket en stjerne fra vores bedømmelse som dermed lander på 3 stjerner.
Bogen “ Dagbog for en tom dag – hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe” får 3 ud af 6 stjerner fra Løberne.dk
Forfatter: La Fronte Piatta
ISBN-nummer: 9788794183123
Forlag: Skriveforlaget.