Løberen Anna Emilie Møller vender tilbage til Danmark efter halvandet år med træning og studier i London. Fremover skal hun bo og træne i Aarhus, hvor hun skal læse medicin på Aarhus Universitet.

Det er en forventningsfuld og glad Anna Emilie Møller, der 15. juni rykker ind i sin nye lejlighed i Aarhus. Selvom hun oprindeligt kommer fra Hareskovby i nærheden af København, så har hun valgt at bosætte sig i Danmarks andenstørste by. Og det er der flere grunde til.
”Jeg skulle finde et sted, hvor jeg kan kombinere min sport med mit studie, og jeg ved, at Aarhus Universitet er gode til at give eliteatleter fleksible vilkår samtidig med, at byen har gode træningsfaciliteter. Derudover synes jeg,...