Visionerne er store hos Sparta Atletik & Løb, BK Skjold og Københavns Idræts Forening. Trekløveret vil i samarbejde med andre aktører etablere et nyt idrætshus på den gamle skøjtehalsgrund på Østerbro.
En række idrætsforeninger på Østerbro går nu sammen om at skabe et nyt multihus på den gamle skøjtehalsgrund ved siden af Danmarks nationalstadion, Telia Parken. Huset skal sikre, at København og Østerbro i fremtiden kan løfte opgaven om at skabe endnu bedre rammer for blandt andet atletik, gymnastik og fodbold på både motions- og eliteniveau. Dette er i høj grad nødvendigt for at sikre de bedste betingelser for idrætsudøverne og -foreningerne.
”For Sparta er moderne indendørs faciliteter ...