Grundfos Fonden støtter DIF get2sport med fem millioner kroner, så ukrainske flygtninge kan blive budt velkommen i de danske idrætsforeninger.

Mange ukrainere og især mange ukrainske børn ankommer i disse dage til Danmark på flugt fra russiske bombardementer. Gennem mere end et årti har DIF via sin særlige indsats, DIF get2sport, hjulpet idrætsforeninger i udsatte boligområder med eksempelvis at modtage flygtninge. DIF get2sport modtager nu en særlig støtte på fem millioner kroner fra Grundfos Fonden i en tid, hvor en ny og uventet flygtningestrøm rammer Danmark.

”For en måned siden havde vi ikke drømt om, at Rusland ville bombe millioner af ukrainere på flugt og skabe en ny flygtninge...