De fleste ved det sikkert godt: Mindre sødt og mere grønt er godt for helbredet og livvidden. Men hvordan skal man spise for at passe bedre på klimaet? Det giver Danmarks nye officielle kostråd for første gang en retning for, og opfordrer blandt andet danskerne til at spise flere bælgfrugter, mere grønt og mindre kød.

"De officielle kostråd har gennem årtier givet gode råd til, hvordan vi kan spise sundt, og det er oplagt, at de nu tager skridtet videre og hjælper de danskere, der samtidig gerne vil spise mere klimavenligt, godt på vej. Der er ingen løftede pegefingre, men en simpel vejledning der favner begge hensyn, for det er heldigvis sådan, at det, der er sundt for klimaet, typisk også...