En undersøgelse af en række ældre og sunde voksne har vist at selv et enkelt træningspas kan øge aktiviteten i hjernens kredsløb, der har forbindelse til hukommelsen.

Forskningen, som er foretaget ved University of Maryland, og offentliggjort i Journal of the International Neuropsychological Society – viste at motion øger aktiveringen af den region af hjernen, som kaldes Hippocampus. Hippocampus spiller en rolle i forhold til menneskets orienteringsevne og hukommelse. Regionen krymper med alderen og er blandt de første hjerneregioner, hvor der ses ændringer i forbindelse med Alzheimers sygdom.
”Selvom det tidligere er vist at regelmæssig motion kan øge volumenet af Hippocampus, giver vores ...