Test af Garmin Fēnix 5 Plus-serien

Til krævende løbere er Garmin kommet med fēnix 5 Plus-serien. Uret er en opgraderet udgave af fenix 5-kollektionen, som kom i 2017. Den nye Plus-serie er designet til ambitiøse løbere, som sætter pris på det ultimative løbeur. De robuste ure har topografiske kort i fuld farve med rutevejledning, håndledsbaseret pulsmåling, mulighed for musik direkte på håndleddet og Garmin Pays kontaktløse betalingsløsning. Derudover er fēnix 5X Plus Garmins første ur nogensinde med håndledsbaseret Pulse Ox-sensor1 for visning af iltmætning i blodet i højderne.

Med et plus-ur på armen har man et regulært datakraftværk uden lige, som kan give selv de mest kræsne løbere og andet godtfolk al den information om deres løb, som ønskes.

Ligesom de foregående fēnix 5-ure, er fēnix 5S Plus, fēnix 5 Plus og fēnix 5X Plus designet til løbere og folk med eventyr i blodet af alle størrelser. Urene i serien varierer i størrelsen fra 42-51 mm med en klar skærm, der kan aflæses i sollys. fēnix 5S Plus har nu en 1,2” skærm, hvilket vil sige, at den næsten er 20% større end dens forgænger fēnix 5S. Man kommer derfor ikke til at gå på kompromis med skærmstørrelsen for at tilpasse uret til et mindre håndled.

Iltmætningssensor og optimerede kortdata
5X Plus-versionen er det eneste ur i serien, der har en håndledsbaseret Pulse Oxiltmætningssensor. Pulse Ox-sensoren kan bruges til at gøre én opmærksom på iltmætningsniveauet i blodet, hvilket bl.a. fremmer sikkerheden, når man befinder sig i højderne. På udfordrende opstigninger kan man undervejs tjekke kroppens iltniveau for at vurdere, hvor godt kroppen har tilpasset sig den tyndere luft.

Urene har også indbyggede kortdata, der er optimeret, så man altid kan tjekke sin lokalitetssporing og navigation, når man er på farten. Disse kort kan bruges sammen med ruteplanlæggeren, der gør det muligt at indtaste en distance, som man gerne vil løbe og derefter vælge en rute fra en liste af passende, opmålte ruter.

Nu med music
fēnix5S Plus, fēnix5 Plus og fēnix5XPlus giver dig også mulighed for at lytte til din yndlingsplayliste uden at bruge din telefon, og det er muligt at opbevare op til 500 sange. Ligesom alle fēnix Plus-modeller inkluderer Garmin Pay kontaktløs betalingsløsning, hvilket betyder, at fēnix Plus-brugere kan lade deres kontanter og kreditkort blive hjemme, men stadig være i stand til at købe noget at drikke eller en bid mad efter en løbetur.

Særligt til trailløberne
For de mest ambitiøse atleter har fēnix 5 Plus en ny funktion: ClimbPro, som fungerer til trailløbere, der kan lide kuperede områder. ClimbPro giver et bedre overblik over omgivelser og egne præstationer under eksempelvis klatring. ClimbPro analyserer højdeprofilen for en given rute og registrerer alle relevante stigninger. Under løbet eller kørslen ved udøveren til enhver tid, hvor langt han eller hun er fra den næste stigning, og hvor svær etapen vil være. Funktionen viser den gennemsnitlige hældning, afstanden og den resterende højde, så udøveren kan vurdere, hvordan han/hun bedst skal udnytte sin energi. Desuden er hver fēnix 5 Plus-model fyldt med sofistikerede træningsfunktioner, der hjælper med at overvåge form og ydeevne. Brugere kan se fysiologiske målinger, løbedynamik og registrere træningsstatistik, så man kan måle fremskridt og finjustere formen. Træningsstatusfunktionen evaluerer automatisk den seneste træningshistorik og lader brugerne vide, om de er i fare for at overtræne, eller hvornår de er på vedligeholdelses- eller maksimumniveau.

Smartphonefunktioner og satellitmodtagelse
Serien er desuden Connect IQ-kompatibel, så man kan tilpasse sit ur med widgets, datafelter, urskiver og diverse apps. Når uret er parret med en kompatibel smartphone, kan man således modtage opkald, sms’er og e-mails direkte på håndleddet – dog altid med telefonen koblet til.

Alle fēnix 5 Plus-ure er udstyret med Galileo til at navigere med optimal satellitmodtagelse i mere udfordrende omgivelser end med GPS alene. Dette er især nyttigt, når turen fører én ud på steder, hvor man ikke kan se himlen, eller i dybe kløfter eller bymiljøer.

Med sine kvalitetsmaterialer er fēnix 5 Plus-serien designet til at kunne klare hårde og udfordrende omgivelser. Uret findes i to forskellige designs, hvor man kan vælge imellem en PVD-belagt, rustfri urkrans med silikonerem eller, hvis man ønsker et lettere materiale, titanium-urkrans og børstet titaniumlænke. Hver model har et Garmin Chroma Display i fuld farve med LED-baggrundsbelysning for at sikre, at uret kan aflæses i sollys. Uret har vandtæthedsklassifikation 10 ATM ned til 100 meter. fēnix 5S Plus har batterilevetid på op til syv dage i smartwatch-tilstand og op til 4,5 timer i GPS-tilstand med musik. fēnix 5 Plus har 12 dages batterilevetid i smartwatch-tilstand og otte timer i GPS-tilstand med musik. Og fēnix 5X Plus har op til 20 dages batterilevetid i smartwatch-tilstand og 13 timer i GPStilstand med musik. Man kan også benytte UltraTrac-strømsparetilstand for at forlænge batterilevetiden yderligere.

Konklusion
Garmins fēnix 5 Plus-serie består af en række ure til den seriøse løber, som er pakket ind i et stilfuldt design, der gør, at man kan bruge uret hele dagen. Garmin så før mange af de ‘traditionelle’ løbeursproducenter, at fremtidens marked for løbeure ikke ligger ved de løbeure, som man skal have en ingeniøruddannelse for at bruge. Det ligger derimod ved ure, hvor det tekniske i maskinrummet er state of art, men pakket ind i et stilrent og brugervenligt design. Ure som både dur til hverdag og fest (læs: løb). Det koncept blev allerede vanvittigt populært hos de foregående fēnix 5-ure, og sidder endnu engang lige i skabet med den nye fēnix 5 Plus-serie. Det er ure, som vi spår bliver et kæmpe hit af selvsamme grund. For tag ikke fejl, med et Plus-ur på armen har man et regulært datakraftværk uden lige, som kan give selv de mest kræsne løbere og andet godtfolk al den information om deres løb, som ønskes. Die Hard-løbere vil måske sige, at urkasserne er blevet for hverdagsagtige, men dertil svarer Garmin, at urene er designet til at kunne holde ved hårdt brug – også uden for alfarvej. At fēnix 5 Plus-serien er state of art-tekniske, er som sådan ikke den store overraskelse.

Overraskende er det derimod, hvor langt Garmin har strakt sig for at gøre urene til hverdagsure. Det har uden tvivl være en stor kamel at sluge for dem at lade uret have musik lagret, ligesom urene nu følger dit generelle velvære og f.eks. kan måle dit samlede stressniveau. Træning, søvn, ernæring og livets almindelige stress har alt sammen indflydelse på vores dagligdag, så derfor lader uret dig vide din stresstilstand fra 1-100, så du bedre kan afgøre, om din krop er klar til en omgang hård intervalløb, eller om du måske hellere skulle tage en rolig løbetur eller føje lidt yoga til din træning.

Kort sagt er den nye fēnix 5 Plus-serie et teknisk kraftværk med et hverdagstwist. En ur-serie som teknisk er milevidt foran de fleste af sine traditionelle løbeurskonkurrenter, men med maskinrummet pakket ind i en urkasse til både folk og fæ. Det er dyrt, men kvalitet koster, og hvis ellers designet og prisen falder i ens smag, ja, så er det et let og sikkert valg for rigtig mange løbere. Urene er beviset på, at Garmin ønsker at være meget mere end et løbeur.

Vejet vægt: 65-96 gram (alt efter størrelse og om man vælger titanium-udgaverne)
Vejl. priser: fra 5.899,- til 9.599,-
Info: www.garmin.com/fenix
Bedømmelse: ★★★★★☆