Den danske vinter kan være lang og udsigtsløs for mange løbere, især hvis man er lidt kræsen, når det gælder vejret. Der er dog lys i mørket: I januar afvikles Gran Canaria Maratón i Las Palmas, og der er næsten garanti for solskin og temperaturer over 20 grader.
De kanariske øer
Navnet får nok de fleste til at tænke på sol, sommer og lækre strande. De Kanariske Øer er dog også et paradis for sportsudøvere og motionister. Mange professionelle cykelhold afholder træningslejre på Tenerife, mens Lanzarote er kendt for sin årlige ironman-konkurrence – og Fuerteventura anerkendes som ét af de bedste træningsmiljøer i verden for duatleter og triatleter. På Gran Canaria har de dog den største s...