Royal Run ’21 blev en kæmpe fest fyldt med royale highfives, masser af kongekroner og store smil. De mange tusinde deltagere medvirkede til at gøre Royal Run til et af verdens største og festligste motionsevents.

Knap 79.000 glade og feststemte ansigter deltog søndag i Royal Run i Sønderjylland, Aalborg, Odense, København/Frederiksberg og på Bornholm.
Dagens hovedperson, H.K.H. Kronprinsen, afsluttede en lang dag i løbetøjet med at gennemføre ruten på 10 km. gennem gaderne i København og på Frederiksberg. Han kom ind i tiden 48 minutter og 51 sekunder og var ganske godt tilfreds:
"Alt under 50 minutter var godt for mig. Faktisk har mine ben det ret fornuftigt, der er ikke sten i dem, som de...