Nu kan Royal Run sammen med kongehuset afsløre, hvilke byer D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen løber Royal Run i den 6. juni. Royal Run ’22 bliver især året, hvor H.K.H. Kronprinsessen skruer op for sine aktiviteter ved det populære motionsevent.
Der er lagt op til fem helt store royale begivenheder, når Royal Run finder sted 2. pinsedag, den 6. juni 2022. Igen i år løber H.K.H. Kronprinsen med i tre af byerne, mens H.K.H. Kronprinsessen har valgt at skrue op for aktiviteterne og løbe med i de to debutant-værtsbyer Kolding og Næstved.
”Vi ved, at det har stor betydning for vores deltagere, hvorledes især kronprinsen og kronprinsessen medvirker. Derfor er det en glædelig nyhed at vi i takt ...