Birketræerne følger trop med de andre forårstræer og blomstrer i år tidligere end sædvanligt på grund af de milde vinter- og forårstemperaturer. 
Astma-Allergi Danmarks pollentællere har registret pollen fra birk i luften. Der er målt 32 birkepollen for Vestdanmark og 13 for Østdanmark. Sæsonen for birk er sædvanligvis kort, men intens, og starter typisk omkring midt-april. Som med de øvrige forårstræer, er sæsonen altså i år startet tidligere end normalt.
– Den lune vinter og det solrige forår har trigget mange træer til at blomstre tidligt i år, og nu er det birketræernes tur til at springe ud og sende pollen afsted. Det er to uger tidligere end normalt, fortæller Karen Rasmussen, biolog o...