Foreningsidrætten var i forvejen presset, da al indendørs idræt blev lukket helt ned. Men i f.eks. en del fodboldklubber kunne man fortsat træne udendørs i grupper af maksimalt 10 personer – den mulighed forsvinder nu.

Forsamlingsforbuddet bliver sat yderligere ned fra 10 til 5 personer. Det indebærer bortset fra nogle enkelte undtagelser en reel nedlukning af foreningsidrætten i Danmark.
”Vi har forståelse for indførelsen af restriktionerne, men det smerter mig utrolig meget, at foreningsidrætten nu stort set bliver lukket helt ned. Det er en forfærdelig situation for alle medlemmerne og de frivillige kræfter, der er trukket så mange veksler på i det seneste år,” siger Morten Mølholm Hanse...